Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Louise Michel (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maade en høi type paa den krigerske kvinde. Men Louise Michel er
blevet negtet det, som hendes forgjængere fik i gave. Den, som gu
derne elsker, dør ung. Jeanne d’Arc døde paa baalet, anklaget som
hex, da hun var tyve aar gammel; Charlotte Corday bøiede sit skjønne
hoved under guillotinen, da hun blot var femogtyve aar gammel;
Louise Michel lever endnu. Hun er flere og femti, og strid og stræv
og mange lidelser gjør, at hun ser ældre ud end sine aar. Men da
hun greb til vaaben for kommunens forsvar, var hun endnu ikke tredive,
og det var en ren hændelse, at hun ikke fik udført sin bestemte plan;
at dræbe Napoleon aftenen før han reiste til Sedan for at møde
sin dom.
212
Frankrige under keiserdømmet var den inkarnerede prosa. Frank
rige under republiken er ikke stort bedre. Hos de franske, engang de
mest glimrende mennesker, er det et trivielt graat, som dominerer,
bare her og der Under vi en smule farve. I politiken er en jevn, trist
ensformig middelmaadighed ålment raadende. Den tredie republik har
ikke været frugtbar paa helte og martyrer. Dets tempel er fremdeles
børsen, og dets tarvelige idealer giver liden inspiration til menneskenes
sjæl. I saadan en sørgelig ørken af kjedelige farver gløder Louise
Michels væsen frem som et lysende rødt. Her idetmindste brænder
endnu martyr-ilden. Her er en heltesjæl. —- Gal maaske, gal af med
lidenhedens lidenskab, gal af medfølelse med smerte, men hun har i sig
den samme evne til begeistring, som de, hvis urokkelige mod, paa
mangt et blodigt amfiteater, beseglede galilæerens lære.
Digtere fødes, det er ikke forholdene efter fødselen, som skaber
dem’. Det vilde derfor til lidt bedre forstaaelse af Louise Michel, som
er digteren i politiken, været heldigt at kjende slegtspræget og ind
flydelserne langt tilbage blandt hendes forfædre. Men dette omtaler
hun neppe i sine memoirer. Digtere, siger hun rigtignok etsteds, findes
der ingen af i min familie, og seiv tilskriver hun de poetiske tendenser
hos sig sin bardoms omgivelser.
Louise Michel var et illegitimt barn og blev født i et gammelt for
faldent feudalslot med fire taarne, som af landsfolkene kaldtes borgen
eller graven. I denne gamle ruin i sine bedsteforældres hjem voxede
det fantasirige barn op og var fra barndommen af omgivet af alt, der
kunde give næring til et romantisk sind. I de lange vinteraftener, naar
sneen laa hvid over bjergene, og vinden peb gjennem ruinerne, kom
ulvene drevne af sult og omringede slottet, og deres hyl, blandet med
hundenes gjøen, frembragte den vildeste musik. Og om dagen havde
hun de blaa deilige bjerge for sine øine.
Lille Louise boede her med sin moder, sin tante, sin bedstefader
og sine to bedstemødre. Men hendes egentlige omgangsfæller og
Nylænde, 15de aug. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
