Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Louise Michel (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kamerater var de firføddede, som der var en sand sværm af paa bor
gen. Der var, siger hun, et helt menageri. Huset var fuldt af alle
slags dyr, og hun var en af kompaniet. Der var store graa ulvehun
der og srifaa kjælehunder af de forskjelligste racer, en legion af katter,
som syntes at have sluttet fred med musene og viste den samme elsk
værdige hensynsfuldhed mod fuglene. Taarnsvaler og spurver og lær
ker hørte man i luften hele dagen lang. Blandt hendes tidligste lege
kammerater var en skildpadde, et lidet raadyr, en tam ulv, flere harer,
som var blevet forældreløse i en meget ung alder, en ugle, en ager
høne, flere vagtler og nogle flaggermus. Saa var det hestene paa
gaarden, en af dem kom daglig ind i stuen og fik sukker, og fol
ungerne og kørne og grisene og et par vildsvin. Alle dyrene syntes
at danne en eneste stor lykkelig familie. Husets kjæledyr samlede sig
om vinteraftenerne omkring ilden i den store hal, medens lille Louise
sad ved sin bedstefaders fødder og hørte paa høitlæsningen med
akkompagnement af gnissing af strikkepinder og spraking af veden
paa det aabne ildsted. Det var her Louise lærte den sympati og med
lidenhed, som har behersket hende hele hendes liv. Ti barnet, som
lærte at elske de lodne og fjedrede venner, som omgav hendes bedste
faders arne, voxede op med en øm medfølelse for de stumme og hjælpe
løse skabninger, en medfølelse, som næsten drev hende til raseri, naar
hun saa de sløvt brutale mishandlinger, dyrene blev udsat for blandt
omegnens bønder. Hun var ti aar gammel, førend hendes moder
kunde faa hende bevæget til at smage kjød af nogen slags. Det var
for hende som kannibalisme. Frøerne, som kløvedes af spaden, den
udslidte hest, som dreves ud i igledammen, gjæssene som blev op
hængt i fødderne ved ilden, katungerne, som droges gjennem gaderne
i baand, som om de var legetøi af træ, smaafuglene, som blev givet
par aars gamle børn til at plukke istykker — alle disse scener vakte
hos barnet en skræk og en afsky, som allerede fra hun var liden fik
udløb i ønsket om hevn. Hun længtede efter at se hesten trampe ned
sin ubarmhjertige plageaand, men — siger hun med et suk — tæm
mede dyr og undertvungne racer bærer taalmodig sin lod. Da de ikke
kunde hevne sig seiv, kom Louise til deres hjælp saa godt hun kunde.
Hun udløste fangne lærker og linerler ved at give sit legetøi som løse
sum og gik undertiden løs paa sine naboer og udfriede ofrene ved vold.
„Jeg drog fordel af min overlegenhed overfor mindre børn, hvad der
var en undskyldelig handling, naar jeg ved at optræde saaledes satte
mine kræfter ind paa rettens hævdelse". Saaledes voxede hun op,
elskende de undertrykte, hadende undertrykkerne og gjørende sit eget
hjem til et asyl for alle omegnens ulykkelige forsvarsløse.
Forøvrigt opdroges hun i biblioteket blandt folk, som alle var
meget ældre end hende seiv. Endskjønt hun siger, at hendes poetiske
Nylænde, 15de aug. 1892. 213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
