Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Louise Michel (ved red., forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Her er en passage af hendes memoirer, der er særdeles karak
teristisk for forfatteren:
Saadanne lærdomme, med leiiighedsvise avisopsæt, hvori
Domitian blev beskrevet i udtryk, der passede paa Napoleon, bragte
hende flere gange ansigt til ansigt med autoriteterne, men hendes skole
blev alligevel ikke lukket — hvilket synes at tyde paa, at der var
mere frihed under keiserdømmet end almindelig antaget.
I 1855 ved slutningen af Krim-krigen kom Louise til Paris som
hjælpelærerinde ved Madame VolliePs skole. Hun var atten aar gam
mel — lidenskabelig republikaner, begeistret med den begeistring, som
kan gjøre mennesker til helgener. Men kirken havde solgt sig til man
den af december, og al udsigt til, at den skulde kunne lede dette bræn
dende menneskehjerte, forsvandt med Te Deumet i Notre Dame til
ære for ophavsmanden til statskupet. Stoffet til helgenen og mar
tyren, selvopofrelsen, ilden, modet, hengivelsen, alle de dyrebare
egenskaber, hvorved den første kirke gjenfødte den romerske verden —
„En larm af træsko, som jeg nu hører fra min fængsels celle
minder mig om andre klaprende træsko i Andeloncourt kirke om
søndagene; en mængde smaa sorte nette barnetræsko klaprende
afsted til døren, saasnart orgelet begyndte at istemme Domine Sal
vum Fac Napoleonem“. Jeg havde nemlig sagt til mine elever, at det
var stygt og vanhelligt for enhver at deltage i bønnerne for man
den af december. Deraf kom det, at de smaa sorte nette træsko
løb afsted i saadan fart, frembringende paa kirkens stenheller en
vakker liden støi, som lignede lidt en hagelskur — lig den, skjønt
noget stærkere var den skarpe lyd af kuglerne, som blev fyret
fra Hotel de Ville’s vinduer paa den forsvarsløse mængde 22de
januar 1871. Senere hen hørte jeg ogsaa hvislen af andre kug
ler og lyden af andre træsko — kuglerne fra Versailles mod
Preusserne og straffangernes tunge træsko — lydende sørgelig
paa den frosne jord, mens den tause lange rad af kvindelige
fangne bevægede sig langsomt under Auberines sneklædte furuer
og Clermonts mørke trær“.
Nylænde, iste septbr. 1S92.
Louise MicheL
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
