Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Louise Michel (ved red., slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Louise roser forresten ogsaa sine kamerater blandt mændene i
stærke ord. „Der var to komiteer paa Montmartre“, siger hun, „en
bestaaende af mænd og en af kvinder. Jeg var fra begyndelsen af
altid tilstede i den første. Jeg ved ikke hvorfor, men Jeg tror det var,
fordi jeg her følte de russiske revolutionisters aand. Jeg havde aldrig
før mødt saa intelligente mænd, hvis sind var saa enkelt og sublimt.
Aldrig har jeg truffet renere mennesker. En trøsterig følelse af godhed
og kraft herskede blandt medlemmerne, der alle var forenede i trofast
broderskab. Samme aand raadede blandt medlemmerne i kvindernes
komite. Der traf jeg ogsaa merkelig intelligente personer. Efterhvert
følte jeg mig lige meget hjemme i begge komiteer“.
Louise Michel beskriver omstændelig kommunens udbrud den 18de
marts. Vi hidsætter følgende:
„ — — Siden 22de januar var klubberne lukkede, og aviserne
konfiskerede. Havde ikke folket været paafærde den 18de marts
er det sandsynligt, at istedetfor revolutionens triumf vilde den
dag have bragt en konge eller keiser over Frankrige.
Keiserprinsen var endnu ikke død, og var Montmartre-tropperne
blevet væbnet, eller havde det lykkedes de herskende at afvæbne
dem, saa vilde preusserne, som besatte forterne og med dem den
narrede eller skyldige hær, have beskyttet en Napoleon IV’des
indtog i Paris eller en konges i skikkelse af en prins af huset
Orleans.
Men den franske armé, som tre maaneder senere undeftvang
Paris, afslog den 18de marts at hjælpe de mænd, som vilde for
raade nationen og republiken.
Tropperne forstod, at pariserne virkelig beskyttede republiken
ved at beskytte dens vaaben, som en royalistisk eller keiserlig
regjering med keiser Wilhelms eller Bismarcks samtykke vilde
have vendt mod den heltemodige by.
Den 18de marts skulde blive vidne til de fremmedes seir, det
vil sige den fremtidige konges eller keisers seir, eller til folkets
seir. Den blev vidne til det sidste skuespil. Hæren fraterniserede
Nylænde, 15de septbr. 1892.
Louise Michel.
(Slutning.)
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
