Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Kvindelige videnskabsdyrkere (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Wien, havde forladt byen i fortvilelse, efterat have gjort de største
anstrengelser, ganske uden nytte. Men den kjække unge kaliforniske
pige lod sig ikke skræmme; hun var, som hun seiv sagde, besluttet
paa „at opsøge en af de vildeste løver i dens egen hule“. Løven var
en berømt gynæcolog, hvis klinik, hun specielt ønskede at besøge.
260
Hun søgte denne videnskabsmand og kom frem med sit ærinde.
„The Woman’s Journal" fortæller om dette møde;
„Vi tager ikke imod kvindelige læger i Tyskland", begyndte den
medicinske potentat paa den uceremonielle og stødende maade, som
ofte er karakteristisk for den sort folk.
„Men De ser, at jeg er her", svarede den unge doktor rolig og
smilende.
Den medicinske potentat studsede lidt, men begyndte derpaa at
forklare udførligere, hvor umuligt det var at efterkomme hendes ønske.
Han fortalte hende, at han ikke indlod nogen udenlandsk studerende
i sin klinik og allermindst en kvinde, at han nylig havde bortvist to
kvinder, at hans klasse allerede var overfyldt af tyske studenter osv.
Men doktor Bowen gav sig ikke, og tilsidst lykkedes det hende at ud
trætte den medicinske potentat, som ikke kunde lade være at beundre
modet og uforfærdetheden hos den unge amerikanerinde, vant som han
var til de tyske damers frygtsomhed og føielighed, og han lovede
hende, at hun næste maaned skulde faa lov at være med.
„Undskyld doktor", svarede hun, „jeg vilde helst komme nu strax,
en amerikaners tid er kostbar".
Dette var den største uforskammethed, klinikens autokrat havde
mødt under sin praxis, og han tordnede; „Hvad, er De endnu ikke
tilfreds? Det er umuligt, hører De".
Udfaldet paa samtalen blev imidlertid, at hun fik lov til at komme
næste dag; potentaten mente maaske, at hun da vilde faa en lektion,
som vilde lære hende mere beskedenhed.
Dr. Bowen indfandt sig punktlig i kliniken næste dag og fandt
professoren og alle medicinerne samlet. Hun blev modtaget med
ironisk høflighed og behandlet med godmodig foragt; professoren be
tydede hende, at man her var kommet meget vidt, og at hun neppe
kunde haabe at profitere af undervisningen. Men dr. Bowen udbad
sig at faa gjøre en prøve. Professoren vendte sig til herrerne med en
udtryksfuld løften paa skulderen og sagde; „Nu vel lad os se, hvad
barnet duer til".
Et tilfælde blev derpaa förelagt hende, som hun blev opfordret til
gt undersøge og diagnosere, mens herrerne sag paa med smilende nys
gjerrjghed. Hun undersøgte ikke længe og kom saa frem med sin
diggnose. Professoren raabte høit paa ægte tysk exalteret manér:
„Mine jierrer, hun har ret, hun har slaget eder alle!" Flere andre til’1
Nylænde, iste oktbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
