Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Kate Marsdens expedition til Sibiriens spedalske (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reisende gjennem Rusland og Sibirien møder. Det distrikt, hun havde
valgt til undersøgelse først, var den store skov, som strækker sig fra
Jakutsk til Villuisk. Hun red over to tusen engelske mil gjennem
skovene. Hun fulgtes af en tolk og en garde paa 29 jakuter og førere.
Indbyggerne af provinsen Villuisk er for største parten jakuter, som
ikke engang kan tale russisk. De lever i smaa kommuner, et slags
spredte smaa republiker, som har sin egen uafhængige styrelse. En
af deres love gaar ud paa udskillelse af de spedalske. Kommunerne
tvinger alle, som er spedalske, eller som er kommet i berørelse med
de spedalske at bo i skoven i smaa hytter fjernt fra alle andre men.
neskelige boliger. Flere af disse lever i aarevis, andre dør hurtig af
nød og sult eller ædes af bjørnene, som skoven er opfyldt af. Miss
Marsdens plan var nu den at opsøge disse forstødte og at træffe foran
staltninger til at faa samlet dem i en koloni, hvor de kunde erholde
lægekyndigt tilsyn og blive sørget for som menneskelige vassener.
Det maa have været et målerisk syn Miss Marsden og
héndes kavalkade, da de forlod byen og styrtede sig ud i skovene.
Miss Marsden var forsaavidt ligesaa moderne som Lady Florence
Dixi og flere af de andre aristokratiske engelske damer, sorn hun sad
tilhest paa mandsvis. Hun havde aldrig redet paa en hest før; hestene
der havde aldrig været vant til at bære damesadler og i det hele
taget havde det vist været umuligt for hende at komme gjennem sko
vene paa nogen andet vis. Hun bar en stor hat til skygge for solen,
et myggeslør, en lang jakke med vide ærmer, store benklæder der
rakte til knæs, hvor de puttedes ned i høie støvler. Resten af hendes
udstyr var en svøbe, en revolver og en liden vadsæk. Hestene var smaa
og træge. I skoven findes der ikke veie. Jakuterne ryddede lidt op
for hende de første hundrede engelske mil, men vei kunde det dog
ikke kaldes. Hestene snublede over rødder og vindfald og maatte
vade over endeløse myrer, hvor de ofte sank i til bugen, det gjaldt
at holde dem borte fra de blødeste myrer, hvor de vanskelig kunde
blevet trukket op igjen. Førend de drog fra Jakutsk, kom byens
biskop ud i fuldt skrud og gav expeditionen sin velsignelse. De reiste
ved St. Hanstid 1891 og havde med sig proviant for tre maaneder.
De havde telter med, men i begyndelsen af reisen fandtes der hvile
steder for de reisende, hvor de tog ind. Men Miss Marsdens beret
ninger om hvad slags bekvemmeligheder, der venter de trætte reisende
i Villuisk-skoven, vil vist faa alle trætte reisende til at gjøre en stor
sving omkring den provins. Væggene og gulvet i stuerne var fuld
stændig bedækket med det væmmeligste utøi, og luften var tæt af svære
myg (mosquitos). De tændte ild paa tørket komøg, lukkede vinduerne
og tilstoppede skorstenspiben, for at røgen ikke skulde gaa ud. Lugten
var afskyelig, men myggene holdt paa den maade fred om natten. Stuerne
Nylænde, 15de oktbr. 1892. 275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
