Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Frels barnet! (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
„Gjælder det for gutternes vedkommende", siges der, „fremfor alt at
modarbeide deres tyvagtjge hang, gjælder det for de unge pigers at
modarbeide eller fjerne de slette exempler, fristelser og snarer, som
ellers snart vil gjøre dem til et bytte for prostitutionen. Og skal dette
ske med kraft og energi kan man ikke lade sig nøie med den udvei,
som haves i den private anbringelse". — — —
Ogsaa i det tidligere omtalte „Udkast til lov til modarbeidelse af
offentlig usædelighed og venerisk smitte", sættes (motivernes afsnit III)
tvangsopdragelse, meget grundig gjennemført, som den mest effektive
forholdsregel, der kan tages mod prostitutionen.
„Den omstændighed", heder det her, „at prostitutionen saa vassent
lig rekruteres af ganske unge, skaber paa den ene side en saa meget
stærkere moralsk pligt for staten til at søge at skride forebyggende ind
og paa den anden side ogsaa et saa meget mere begrundet haab om,
at dog her noget ved rigtig valgte forholdsregler kan udrettes.
Baade her og der ser man nu indskrevne, som prostituerede, piger,
der endnu er rene børn, 15 ja 14 aaf gamle, eller endnu yngre. Spør
ger man hvorledes det er muligt, vil svaret være, at pigen er uden
hjem og familie, eller at forældrene enten seiv arbeider paa hendes for
dærvelse eller i uforsonlig harme over hendes vanart, har forstødt
hende. Det offentlige har da intet kunnet gjøre andet end officielt at
optage hende iblandt de prostituerede, da det dog intet har kunnet
gjøre for at hindre hende i at drive det utugtige erhverv. En stor for
bedring i saa henseende vil det vistnok være, naar et systematisk
gjennemført offentligt opdragelsesvæsen sættes i værk, saaledes som
jeg for nogen tid siden har udarbeidet et lovudkast til. Der vil da
være adgang til at skride kraftigt ind ligeoverfor alle pigebørn under
16 aar, der har begyndt et usædeligt liv, eller hvis hjemlige forhold er
saadanne, at disse kan forudsees at maatte føre dertil. Jeg har imid
lertid den tro, at paa dette særlige felt, 16-aars alderen, som yderste
grænse for statens forebyggende og opdragende indskriden, er for lav.
Netop ved denne tid formerer og forstærker for kvinden farerne og
tristelserne sig uden at endnu den, hvis sædelige opdragelse i barn
dommen er forsømt eller endog medarbeidet, har vundet tid til ved
selvvirksomhed at raade bod herpaa. Det gjælder derfor netop her at
kunne gribe ind, hvor det sees at være paakrævet. Det kan ikke
nytte at henvise til den private ’ælgjørenhed, som ikke kan paatvinges
nogen. De gjennem naturlige anlæg eller opdragelsen mere fordærvede
unge piger vil sjelden ty til den, før de ialfald er sunkne saa dybt. at
allerede baade sjel og legeme er nedbrudt. Skal noget effektivt ud
rettes, maa man uden hensyn til deres samtykke kunne tage sig af
dem og beskytte dem, indtil den, som erfaring viser, farligste alder
er over.“ — — —
Nylænde, 15de novbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
