Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 22. 15de november
- Udtalelser af Leo Tolstoi om den hedenske og kristelige moral (ved red.)
- For skole og hjem
- Slagtning paa landet (H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men ogsaa den sande kristelige doktrin, d. v. s. fritænkerne. De
smigrer sig selv og andre med, at uden at nedstemme sine fordringer eller
undertrykke sine lyster kan de tjene sine medmennesker, ja hele
menneskeheden — med andre ord leve et moralsk liv.
Det var saaledes folk forkastede den hedenske anvisning til
erhvervelse af dyder, og da de ikke havde optaget den kristne lære i
dens sande betydning, undlod at optage den kristne moralorden og
valgte at forblive uden fører eller kompas paa livets ocean.“
For skole og hjem.
Slagtning paa landet.
Man vaagner i graalysningen med en blytung fornemmelse: Huf
ja, nu er vist myrderiet begyndt!
Man graver sig ned i puderne og forsøger at faa sove igjen; men
nei, det gaar ikke. Paa landet lever man saa sammen med sine
husdyr, at den dag, de skal slagtes, blir en sorgens og rædslens dag. —
Er det flere dyr, som skal slagtes, blir de ikke færdige, til vi kommer
op, og vi træffer da imellem til at se slagterne trække afsted med en
sau eller ko, hvis tur det nu er. Det stakkars dyr sætter hodet
tilveirs og lugter paa den friske luft. Hvad betyr det at faa komme ud
nu? Skulde det alt være vaar? Glade anelser farer gjennem det. Det
mindes sit herlige friluftsliv om sommeren — skulde det alt nu
begynde igjen? Mere ser ikke vi, for vi rømmer for det rædselsfulde
syn; men vi ved, at svaret er det bedøvende slag, som brutalt gjør
ende paa alt. Og mens dyret vrider sig i den sidste dødskamp, staar
slagteren og et par kjærringer geskjæftige omkring, ængstelige for ikke
at opsamle hver draabe af det blod, som for nogle sekunder siden
flød i det friske, kraftige dyr. Mad, mad til de graadige mennesker
skal det altsammen bli. „For nogen rovdyr vi mennesker er“, sa jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:42 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1892/0310.html
