Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - For skole og hjem - Slagtning paa landet (H.) - Overflødige mennesker (Kristofer Janson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
tørklæde fast om panden, stritte# godt op og begraver sig saa i et
hav af tarmer og „vommer", som hun skal gjøre rene. Undres, hvem
er far til den geniale idé at fylde tarmer og vommer med mad, istedet
for det, som var i dem før? Ragnhild reflekterer ikke over det heller,
hun; hun gjør sin pligt, faar tarmerne rene og hvide, saa de ser ud,
som uskyldigheden seiv, og man glemmer deres mere end tvilsomme
fortid. Men kokkepigen, hvis hverv det er at vedligeholde en uud
slukkelig ild under kaffekjedlen og desuden sørge for at holde mun
terheden vedlige, ved stadig at komme med vittigheder, erklærer, at
hun faar tarmslyng, bare ved at se paa alle tarmerne.
Imidlertid lider og Jakker det til slutten. Lidt efter lidt blev der
rum til alt alligevel. Paa staburet staar daaser og krukker i rad paa
hylderne, og under taget hænger pølser af alle slag saa net, som per
ler paa en snor. Der blir vasket og ordnet, og verden kommer atter
i sin gamle gjænge. Husmoderen ser med velbehag paa frugten af
disse dages møie; imødeser med største sindsro besøg, om det saa var
af selve bispen, glæder sig til den fred, som det gir at slippe i lange
tider at studere sig gul og grøn paa middagsmad, glæder sig sluttelig
seiv til al den gode mad og trækker paa skuldrene ved tanken paa
vegetarianerne. Beslutter sig saa til næste gang, hun træffer slagteren,
venskabelig at trykke hans haand og be om undskyldning for sin
noget overlegne opførsel slagterdagen.
er titelen paa en prædiken af Kristofer Janson (optaget i hans blad
„Saamanden“). Vi anfører nedenfor et uddrag af den:
„Det var disse, som hverken er gode eller onde, kan man sige,
men som lever sit liv bare paa tomhed, og som dør uden spor, synes
det; det var disse, jeg vilde ofre en stunds opmærksomhed. De synes
jo at være overflødige, ja man kan sige, de lægger an paa at være
overflødige.
Jeg har havt leilighed til at se en ung, gift kone, som hver gang,
jeg gaar forbi, sidder i vinduet med noget broderi eller spiller paa sit
piano. En kanarifugl hænger iet bur i vinduet. Hendes mand er
handelsreisende og derfor som oftest fraværende, og der sidder da hun
som paa stas og putler med noget smaaarbeide. Hun er barnløs og
indlogeret i et boardinghus, saa en husmoders almindelige pligter op
tager hende ikke. Det synes, som hun maa studere paa at slaa tiden
ihjel. Det synes ikke? som om hun har nogen aandelige interesser.
Overflødige mennesker
Nylænde, 15de novbr. 1892.
//.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
