Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Fra Tyskland (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I modsætning til dette, har i den senere tid halvbarbarismen brudt
ud igjen. Schopenhauers tirader mod kvinderne er blevet overfløiet af
Nietzsche, og et felttog mod „feminismen" er sat i gang. Naar kvind
agtighed, som er degenereret kvindelighed, ligesom det mandfolkagtige
er udartet mandighed, er blevet fremelsket og næret af svaghjertede
og svaghjernede mænd, naar hensynet til det „backfischagtige“ er gjort
til maalestokken for hvad der er tilladeligt i kunst, saa er det ganske
vist paa tide og berettiget, at stærk frisk ungdom gjør oprør.
\
Dette gjælder imidlertid blot de enkelte tilfælde. Men er det ikke
virkelig en tilstand af ålment moralsk barbari, naar i vore store byer
tusener af pigebørn og kvinder hjemfalder prostitutionen, næsten tvin
ges til at hengive sig seiv til den ved forførelsens og troløshedens
kunster, ved nød og elendighed? Er det ikke moralsk barbari, naar
statsmænd blir nødt til at overveie og diskutere hvad der er bedst;
enten at lade usædeligheden gaa sin gang eller at indgjerde den i sær
skilte centrer og paa en maade give den en stilling af ret og privilegium?
Hvad er det halvbarbari, som nedværdiger kvinderne til at være et offer
for mænds nydelse, andet end en undergraven af vor hele moral?
Hjælpen maa komme indenifra. Mænd maa opdrages til selv
disciplin, maa lære sig til at beholde herredømmet over sin naturs
sanselige krav, og kvinderne maa gives vilkaar, saa de ikke skal behøve
at opgive sin jomfruelige renhed og værdighed, hvor hjertets hele kjær
lighed ikke er tilstede".
„Naar“, siger korrespondancens forfatter tilsidst, „tænkere som
Moritz Carriere løfter sin røst i kvindesagen for at vise dens dybt
liggende retfærdighed og dens vidtrækkende følger, da er det ikke blot
et glædeligt tidens tegn for Tysklands vedkommende, men en opmunt
ring for alle, som arbeider for virkeliggjørelsen af dens maal. Ti jo
mere vi gjennemtrænges af følelsen af kvindens høie stilling i verdens
ordenen, jo mere hendes værdighed og derfor hendes ret virkelig aner
kjendes, desto videre spillerum er der for udviklingen og benyttelsen
af alle hendes evner, og jo mere hun blir istand til at tage del i en
nations liv og skjæbne, desto bedre for den nation seiv — og for det
hele verdenssamfund."
Nylænde, iste decbr. 1892. 311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
