- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 6. aarg. 1892 /
317

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - For skole og hjem - En gammel historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

V
Vil De optage medfølgende i „Nylænde“ ? Det er kun en sam
tale, som jeg har nedskrevet saa nøiagtig som muligt, men den inde
holder et stort stykke kvindehistorie:
Det var en søndag eftermiddag i september. Vi sad ved kaffe
bordet og havde os en lun passiar efter middagshvilen, min datter og
svigerson, hos hvem jeg var paa et sommerbesøg, samt deres eneste
middagsgjæst, frøken Ingeborg Vist, og jeg. Hun havde været i mit
hus i nogie aar, som husjomfru, og jeg betragtede hende som en gam
mel veninde, hvem det altid glædede mig meget at træffe igjen. Jeg
holdt inderlig af hende, for hun havde været mageløs opofret, baade
for mig og min slægt, og vi havde mange, baade glade og sørgelige
minder tilfælles. — Hun var et mærkeligt menneske, overmaade flink i
al huslig gjerning, snil, forstandig, vakker og ualmindelig tækkelig.
Nu holdt hun spise for folk, hvormed hun var meget optaget, og
det var derfor en glæde for os begge, at hun havde ordnet sig saa,
at hun kunde tilbringe denne dag sammen med sin gamle husmor.
Da vi var færdige med kaffen foreslog jeg, at vi skulde gaa en
tur. „Veiret er pent idag, og der er en saadan vakker solnedgang, —
det er sjelden vi har havt det saa godt i sommer". — „Ja, jeg har
stor lyst at gaa, om ingen anden vil“, sagde Ingeborg. — De andre
undskyldte sig og saa gik vi to afsted. Vi gik nd af den lille by og
op i høiden, hvor vi havde udsigt over fjorden. Der var saa stille,
næsten ikke et menneske at se og ingen lyd at høre. Vi pratede om
dit og dat, mens jeg gik og grundede paa, om jeg vel nu, da vi var
saa ene og uforstyrrede, kunde komme med et spørgsmaal, som jeg
saa ofte havde tænkt paa, men aldrig havt mod til at gjøre. Omsider
sagde jeg; „Der er en ting jeg saa mangen gang har havt lyst at
spørge dem om, Ingeborg. — hvordan hang det egentlig sammen med
deres forlovelse ?“ — „Min forlovelse?“ Hun saa spørgende paa mig.
— „Ja, den — ulykkelige.“ — „Aa den“, og der gik et smerte
ligt udtryk over hendes ansigt, „ja, om den kan De tro jeg ofte har
længtes efter at tale med Dem, — det var en forferdelig tid 1“ —
„Han var jo Deres fetter?" — „Ja, — han var min fetter ja, — og
vi bodde paa samme gaard“. — „Var De meget gla’ i ham?“ — „Aa
jeg var baade gla’ og ikke gla’ — undertiden syntes jeg ganske
Til „Nylændes“ redaktør!
En gammel historie.
Nylænde, iste decbr, 1892. 317

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1892/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free