Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Den svenske kvindes sociale stilling (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dene, men disse grundsætninger formaaede ligesaalidet i Sverige som i
andre protestantiske lande at gjøre sig gjældende lige imod den kirke
lige opfatning. Uden indflydelse paa kvindeopdragelsen blev dog ikke
renæssancens teorier. I det sextende og syttende aarhundrede erholdt
i Sverige en og anden fornem kvinde den alsldige udvikling, renæssan
cen skattede saa høit. Vi skal bare minde om Vendla Skytte, Ka
tarina Bure og „den nordiske Minerva“ Gustaf IL, Adolfs datter,
Kristina.
De svenske adelsdamers dannelse i sin almindelighed stod ingen
lunde høit. Man bør dog erindre, at den aldrig sank saa lavt, som
kvindedannelsen sank i de katolske lande, efterat renæssancens bølge
der havde lagt sig, og dette skyldes det lutherske presteskab, som tog
sig af den religiøse opdragelse hos begge kjøn og hos alle samfunds
klasser.
I det 17de aarhundrede tog det forholdsregler for at befordre læse
kyndigheden hos almuen, og dette kom den kvindelige ligesaafuldt
som den mandlige befolkning tilgode.
De boglige kundskaber og talenternes udvikling maatte alligevel i
denne tid staa tilbage for de mange praktiske krav, som stilledes til
de svenske kvinder.
Husets indre økonomi hvilede vedblivende væsentlig paa hus
moderen. Hertil kom, at det ofte blev hendes gjerning at holde ogsaa
den ydre økonomi sammen. Særskilt gjaldt dette de rige og høiættede.
Rigets høieste embedsmænd var tillige dets fornemste jordeiere.
Opfyldelsen af deres embedspligter og de langvarige krige i fremmede
lande hindrede dem ofte i seiv at passe forretningerne, og dette blev
saaledes deres hustruers lod. Som enke og som sine børns formyn
dere fik de yderligere anledning til at udvikle sine anlæg i denne
retning.
Mange svenske kvinder ofrede sig paa denne tid med kraft og
duelighed for jordbrug og for forretninger. De handlede, solgte, kjøbte,
byggede, grundlagde nye industrier osv. Blandt de betydeligste hei
er Ebba Brahe, Maria Sofia de la Gardie, Agneta Horn, Juliana Forbes
og Margareta Ascheberg.
Den opfatning fæstnede sig, at enker skulde være myndige, og at
de blev sine børns formyndere, hvis de var skikkede til det, samt at
hustruen skulde have ret til at kjøbe og sælge og tage sig af familiens
anliggender, naar manden var förhindret deri.
I begyndelsen af det 18de aarhundrede blev der tildels paa grund
af Karl XII.s langvarige og folkeødende krige en stor numerisk over
vegtjpaa kvindernes side, hvorved de især paa landet blev tvunget til
mangt et arbeide, som ellers paalaa mændene. Udlændinger, som paa
Nylænde, iste januar 1893. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
