- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
18

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Om bedømmelsen af Nietzsche (Alvilde Prydz)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18
De (de moderne mænd) har taget sin sindssyge profet altfor kynisk
uforstaaende til indtægt, de har forelsket sig i hans mørktblændende
vanvid, men aldrig været tilstede, naar de onde aander er vegne fra
ham. De har ikke forstaat, at fordi förtidens brutale arv er gaat ham
i blodet sammen med fremtidens fintmerkende sans, har han kunnet
sige det mest vanvittig plumpe mellem de dybeste, mest vidtrækkende
ord, der er skrevet.
De har ikke forstaat, disse udviklingens bærere, at en aand som
han, der rummede saa dybe modsigelser, altid har maattet være sinds
syg, — en ulykkelig personlighed, sønderslidt i sin dobbeltexistens,
fordi han paa en gang er den brutale mand i slægt med rovdyret, og
det fint organiserede aandsmenneske med adelsmerket paa sin pande.
Har det ikke været Dem paafaldende, hvilken særstilling denne moderne
profet indtager mellem de andre mænd, netop fordi han bærer i sig
fortid og fremtid ? Men förtiden har været ham for sterk ; anelsesfuldt
siger han seiv: Nicht nur die Vernuft von Jahrtausenden, auch ihr
Wahnsinn bricht an uns aus! Gefährlich ist es Erbe zu sein! . . . .
Men hans dyrkere, de har annammet hans wahnsinn, ikke hans fornuft!
Naar han aabent tilstaar sine venner: Wenn es Götter gäbe, wie hielt
ich es aus kein Gott zu sein! — saa tager man det ikke for vanvid,
men for en berettiget mandig selvfølelses høieste potens og beundrer
glad sin egen fornemhed! Naar han siger: Du gehst zur Frauen,
vergiss die Peitsche nicht! saa tager man det ikke for vanvid, men
glæder sig fremdeles over denne kategoriske autorisation af visse for
nemmelser! . . Men naar han kynisk, iet mørkt raseri, med det fine
seerblik tilsløret har haanet og søgt at tilsmudse kvindenaturen — og
kommer til sig seiv igjen og trøstesløst udbryder; Wer begrifft es
ganz, wie fremd sich Mann und Weib ist! saa er det af de steder,
man ikke lægger merke til — heller ikke til den dybe modsigelse i
den tilstaaelse, at mennesket er noget uopdaget, og at der er tusen
‘) Af Alvilde Prydz: Mennesker.
Om bedømmelsen af Nietzsche*).
Nylænde, 15de januar 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1893/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free