Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Universiteternes demokratisering (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om de gamle engelske universiteter skriver en forfatter i „Con
temporary Review“ :
De tre store skridt paa veien til at demokratisere de gamle uni
versiteter, som er taget i de sidste 40 aar er, at adgangen er aabnet
for studenter, som ikke er bosiddende paa collegerne, at der ikke for
dres et konfessionelt testimonium for at faa adgang, og at forelæsnin
ger søges holdt for et større publikum ud over landet (university
extension movement). Hvert af disse skridt maa følges af flere.
For studerende, som viser, at de alvorlig ønsker at erhverve sig kund
skaber, maa der aabnes lettere adgang; det maa tillädes dem at tage
graderne, om de ikke har erhvervet sig det nu forlangte pensum i
græsk, som saa alligevel aldrig sætter dem istand til at nyde den græske
literaturs verker i originalsproget. Principet om religionsfrihed maa
føres videre, saaledes at teologiske professorposter besættes med per
soner af en hvilkensomhelst trosbekjendelse, og at de teologiske høieste
grader skal kunne erholdes af enhver, der viser sig dem værdige, om
han ikke er præst af den anglikanske kirke.
„University extension movement" (eg. Universitets-udvidelses
bevægelsen) maa blive opfattet som et universitetet tilhørende led, og
universitetet maa ikke alene ofre stipendier og lærekræfter til dette for
maal, langt rigeligere end hidtil, men en metode maa findes til at faa
gjort „University-Extension“-studenterne til medlemmer af univer
siteterne, idetmindste maa testimonier kunne gives dem, som kan be
myndige dem til at søge ansættelser i departementerne, under lokale
autoriteter og i elementære skoler. Det behøver neppe tilføies, at et
sandt demokrati maa aabne adgang for kvinder, ligesaafuldt som for
mænd til alle universitefslivets og universitetsdannelsens fordele.
Ogsaa i flere andre retninger kan et intelligent demokrati ventes
at ville omforme vore universiteter. Det bør udvirke, at universiteterne
ligesaa vel skaffer uddannelse til den merkantile løbebane, til ingeniørens
fag, til agronomens gjerning, som til juridiske professioner og til præste
og lærerembederne. Det maa blive hjem ikke alene for klassisk lær-
Universiteternes demokratisering.
Nylænde, 15de januar 1893. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
