Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Erfaringer fra barnehjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svært at faa i gang; der skulde aarelang taalmodighed til; men saa
kunde der ogsaa udrettes noget. Man maatte bruge de evner, der var
følge saadant et valgsprog som dette; „Ku ei det stærke mod, kjøl
ei det varme blod, men lær dem, hvad der er værd at elske“. — Tit
kom man til at gjøre fortræd ved ikke at skjelne mellem barnlighed
og uartighed. - Man maatte vogte sig for at forvænne børnene, sørge
for at ha smaa glæder i behold til dem. En vigtig ting var at lade
børnene gaa i fred, ikke pille for meget ved dem. —
Frk. Inga Pontoppidan, forstanderinde for „frk. Schneiders barne
hjem“ *), deltog ogsaa i diskussionen og har senere i „Kvinden og
Samfundet" givet nærmere oplysninger om dette.
„Frk. Josefme Schneider var en eiendommelig personlighed med
vidtrækkende evner. Hun kunde overkomme at ta sig af mange og
meget, derfor voksede hjemmet sig stort, og hun havde et stort fond
af kjærlighed, derfor blev det trods sin størrelse ved at beholde et
virkeligt hjems præg. Hun gjorde sig ikke mange betænkeligheder
med hensyn til, hvem hun optog i hjemmet; hun tog mange svage
stakler, som der maatte tages særligt hensyn til. Men saa ordnede
hun ogsaa sit hjem med alle de mange hensyn for øie, og det staar
der nu som et sted, hvor det svage og det stærke, det mer og det
mindre begavede barn kan vokse op ved siden af hinanden fælles om
alt undtagen det haardere arbeidere, som de svagere naturligvis maa
fritages for.
Som der blev omtalt ved mødet, har dette hjem sin egen skole,
som paa en gang er afpasset efter hjemmets særlige tarv og efter de
fordringer, der stilles til de almindelige kommuneskoler. Minebemærk
ninger ved mødet holdt sig til det, som er fælles for alle store børne
hjem, og jeg fremførte grundene, hvorfor jeg vilde være ængstelig ved
at sende børnene i kommuneskolen fra saa stort et hjem som vort-
Men foruden disse almindelige har vi ogsaa nogle særlige grunde, der
gjør, at vi trænger til at have vor egen skole.
Jeg nævnede før de mange svage børn, frøken Schneider havde
optaget, og, dersom vi ikke vil svigte vor opgave, vil vi ofte blive
nødt til at tage svage, især meget kirtelsvage børn. Jeg tror, flere
andre børnehjem værger mere for sig i den henseende, end vi gjør, og
grunden til, at vi kan strække os noget videre end de fleste andre, er,
at vi er saa lykkelige ved frk. Schneiders forsorg at have adgang til
en sommerbolig ved stranden, hvor vi lader de særlig svage være alle
tre sommermaaneder og de øvrige skiftevis halvt saa længe for at
styrkes ved søluft og bade. Men for at vi kan benytte dette uvur
derlige gode, maa vi have vor egen skole, som i de maaneder, der er
*) Tidligere beskrevet i „Nyløende“.
Nylænde, 15de januar 1893. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
