Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Til „Nylændes“ redaktør (M. V.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjære redaktør! De er blandt de forreste i striden. En dybt følt
tak for hvad De har virket, hvad De virker og — forhaabentlig vil
virke for vor, for kvindernes sag!
Thi endnu er der saa langt igjen — og den enkelte taber saa let
modet, mister troen paa sig seiv og paa dem, som var bedre, tviler
paa, om man har ret til at fordre raere, end man har, om man seiv
kan magte de krav, man stiller til andre.
Hvor langt er vi her i almindelighed komne? Jeg vil bare gaa
ud fra det sted, hvor jeg seiv bor. Ikke langt fra centrum, ikke langt
fra hovedstadens pulserende aandsliv skulde man tro, man her ikke
stod længst tilbage. Da opraabet udgik til at være med i tallet blandt
dem, der fordrede stemmeret og satte sine navne paa listerne — saa
gik den ene til sin ager, den anden til sit kjøbmandskab — med andre
ord, kvinderne fandt, de havde nok, husmødrene med sine børn og sit
hus og med troen paa kvindernes evige bestemmelse, de ugifte med
sit haandværk eller sin stilling, ja, jeg kunde endog faa det svar, at
vedkommende ikke var myndig til at sætte sit navn paa (o hellige
umyndighed — nu har tiden endnu lagt et par aar til din alder —
hvad vil du næste gang svare mig?) — eller de elskede og ofrede alle
krav for det ene mægtige — paa kjærlighedens alter — og da bøiede
jeg mig i taushed for denne hengivelsens kjærlighed og haabede paa
klarere dage.
Hvad hjælper det at fremhæve menneskeretten for dem, som ikke
ønsker saadan ret — og fordelene — — —
Maaske kunde jeg have faaet flere navne blandt dem, som var
længer nede, blandt dem, som egentlig ingen mening havde, som lar
verden seile sin egen sø, naar de blot seiv faar ro sin egen baad i
fred, blandt dem, der var længer nede; men hvad havde vel et navn
at betjæle, naar kravet ikke stod bagenom? Det er ikke deri, fri
gjørelsen bestaar; kvindernes aand maa hæves, reisningen maa komme
indenifra, man maa komme bort fra dette snevre syn: kvindernes liv
kun omfattende hjemmet og hvad som gaar ind under „bestemmelsen“.
Havde jeg ikke ret til at tvile paa denne strid, ført af de faa. paa
mig seiv, som ikke kunde vinde sjæle for den ædle sag, paa sagen,
der ikke kunde vinde ædle sjæle?
Men saa kunde „Nylænde“ komme og vise mig, at andre havde
mod til at kjæmpe, havde tro, havde evne — sagen har vist sig leve
dygtig, og meget har vi- i grunden vundet. Tak for Deres arbeide i
„Ny!ænde“. Og lad os saa først og fremst arbeide paa at frigjøre
kvindernes aand- og tilslutningen vil komme af sig seiv - mægtig.
Oplysning trænges — hvad skal den med stemmeret som ikke vil ha
den, Endnu har vi saa langt igjen — men vi er dog med og lægger
sten til den store udviklings bygning, hvis videre bearbeidelse vi
ger i fremtidens haand,
Nylænde, 15de februar 1893. 51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
