- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
59

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - A. B. C. (red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rømmes fra uvilligt hold, saa tar man ogsaa frem for betragtningen
det faktum, at der er saa og saa mange tusen flere kvinder end mænd
i landet — var der lige mange af begge kjøn, saa var alt jevnt og
glat og pent, og saa kunde man saa deiligt affeié hele kvindespørs
maalet! O I daarer og blinde!
Men man vogter sig nok for at formulere det i ordene: Ægteskab
som brødstudium, „ægteskabet kvindens kald og bestemmelse“ (ikke man
dens!), heder det. Det er den suggestion, som har bundet kvinders
arbeidsevne gjennem mangfoldige slegter og holdt dem nede i aandelig
sløvhed og vanmagt. Hvor mange mænd mon havde man faaet op i
aandsarbeidet, hvis ikke suggestionen; „arbeide veien til agtelse, lykke
og indflydelse*, havde drevet dem. Betænk hvilke offere samfundet
har gjort, hvilke kapitaler det har givet og giver ud, for at faa sti
muleret mændene til arbeide og överklassens mænd til aandsarbeide.
Hvad skal du bli, naar du blir stor? faar de høre fra de er ganske
smaa gutter. Hvad siger man til smaapigerne? Og merker man, at en
og anden ung mand, tiltrods for lærdommene, synes, at tanken om
ægteskab som forsørgelse ikke er saa ilde, saa er det ikke agtelse
han vinder ved det.
Nu er det ganske vist i det store taget en sund lærdom sam
fundet giver mændene i denne henseende, og kvinderne bør faa netop
den samme. I praxis ser man de sørgeligste følger af det nuværende
lapverk, af den raadende halvhed og slendrian. Vi ser en mængde
kvinder rent omkomne — aandelig og moralsk i det mindste — ved
elendigt, overanstrengende, usselt betalt arbeide, vi ser husmødre og
mødre, som ikke magler sin gjerning, fordi de ikke har lært sig til
alvor i arbeidet, og enker med barneflokker, som de i regelen med
stor opofrelse, men ikke med tilsvarende evne maa forsørge ved arbeide
udenfor hjemmet. For ikke at tale om alle de kjærlighedsløse ægte
skaber, som blir en følge af lærdommen — men alligevel staar
teorierne noksaa bra ved magt.
Under den helt gamle opfatning: „kvinden som blot gjennemgangs
led for slegten", kunde man ikke give mm for det faktum, at under
kulturforholde er det blot en tid, en forholdsvis ikke saa stor tid af
kvindekjønnets liv, som ofres til at sætte børnene ind i verden og give
dem den første næring. Man dækkede den hedensk materialistiske op
fatning og kvindernes aandsevner med blomstrende og fromme talemaader
om moderkaldet, og saa fik det gaa de kvindelige individer, som det
bedst kunde, og det gik da ogsaa derefter, baade for gifte og ugifte.
Men man var paa en maade i god tro. Nu da forholdene er saa for
andret, da den gamle illusion er saa tabt, at der sker praktiske
indrømmelser seiv fra de aller uvilligste og gammeldagse, nu er det
dobbelt uforsvarlig handlet, hvis der ikke sørges for, at der gives
Nylænde, iste marts 1893. 59

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free