Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Ferny Bank (O. J. G. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
den klare blaa himmel, det aabne hav og den amfitheatralske by i bag
grunden, hvor vakre villaer titter frem gjennem det rige lovverk, farve
vekslingen i vandet ved ens fod, alt jubler, lokker og bærer en ud i
ophavets uendelighed. Paa tilbageveien har vi besøgt stenen, hvor
William of Orange steg iland, og idag skal vi ned til Oddicombe Beach
for at drikke the. Kopper og kar er baaret ned fra Ferny Bank, the
kjedlen staar og surrer paa stranden, og dugen bredes ud paa strand
bredden, pyntes med blomster fra krattet og fyldes med alle mulige
kager, hvoraf især de med den traditionelle Devonshire Cream ser fri
stende ud. Jeg er i straalende humør, for endelig er det da lykkes
mig at faa fat paa „Bird’s Eye“, en af de sjeldneste exemplarer af vakre
stene, hvorpaa strandbredden er saa rig, og det er min ledsagerske, som
har bragt mig den. Hun er en af dem, som skal forlade os imorgen, og vi
har havt saa mange hyggelige stunder sammen, hun har reist meget, har
været flere aar i Polen og Rusland som guvernante for en russisk
generals børn, en af de generaler, der havde det hverv at holde den
dræbte keiser opreist for at lade som den døde var levende, masserne
skulde indbildes, at keiseren levede, til han havde taget hostien.
,,Jeg vil ikke forlade Dem“, siger hun, ,,uden at lade Dem se lidt
af mit indre liv. Da De for lidt siden sagde, at De saa gjerne vilde
have en Bird’s Eye, bad jeg til Gud, at jeg maatte finde en til Dem,
og se det lykkedes!“ Jeg ved ikke, om jeg delte min fromme led
sagerskes barnlige tro; men det er vist, at den lille sten blev mig kjær
som en relikvie. Ja, venskaber stiftes og. fornyes paa Ferny Bank,
aar efter aar sætter venner, som ikke har anledning til at komme
sammen ellers, hinanden stevne her. Men der vinker man paa os;
theen er færdig. Efter theen veksler sang paa sang, hele den smukke
lille afskedsfest slutter med, at vi alle tager hinanden i hænderne og
synger Robert Burns:
akkompagneret af bølgernes brusen.
Nei, lad mig ikke glemme sidste akt: hele ungdommen ned til
vandkanten for at vaske hver.sin kop; nu gjælder det ikke at blive
oversprøitet af bølgeskummet, for ellers blir man ikke — gift.
Søndagen paa Ferny Bank er ingen hviledag for aanden ialfald.
PMrst til formiddagsgudstjeneste, saa om eftermiddagen til Bayfield,
hvor Miss Skinner gir et foredrag, enten inde eller i haven, hvis veiret
tillader det, derpaa igjen aftengudstjeneste. Miss Skinners foredrag var
aandrige og omhyggelig udarbeidede, som om de skulde gives fra en
større lærestol. „Man maa kun give sine medmennesker det bedste,
for kun det bedste er godt nok“, sa hun, da hun fortalte, hvormegen,
Should auld acquaintance be forgot,
And never brought to min? etc.
\
Nylænde, iste marts 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
