- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
77

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Hilde (foredrag af fru Olaug Løken)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke nu længer?“ Dette er fint og kjærligt af Hilde. Hun ved ikke
rigtig, hvorledes hun skal tale om de to smaa døde — uden at berøre
ham smerteligt Men paa den anden side maa hun jo sige noget
ogsaa. Og selvfølgelig vil hun gjerne vide, hvorledes det var med
disse tvillingerne. Men fordi Hilde siger denne replik varsomt, er det
heller ikke senere andet end iinfølelse hos hende, naar hun er „varsom“
i sine spørsmaal. Ikke som frk. Rogstad mente.
Da saa senere Ragnar kommer, og bygmesteren nægter ham saa
haardt at skrive et par gode ord paa et af bladene, for at glæde hans
gamle far, før han dør, blir Hildes gode natur forarget.
Og da Ragnar er gaat uden haab om at lette sin fars siste stund,
ser Hilde, som vi husker, vred paa Solness og siger: „Dette her var
rigtig svært stygt af De r. — Rigtig fælt stygt var det. Og haardt og
ondt og grusomt ogsaa“. Og nu er hun saa vred paa ham, ligetil
bygmesteren minder hende om, hvor ulykkelig han er, som har kjøbt
sin storhed med sin sjælefred. Da gaar hendes varme, letbevægelige
hjerte over til at synes synd paa Solness igjen, og hun siger inderlig:
„Ja ja, det har De ret i. Stakkers bygmester! De bilder Dem jo
ind “
Frøken Rogstad mente, at Hilde bare for at faa Ragnar og Kaja
bort, vilde ha bygmesteren til at tegne paa for Ragnar. Saa kunde
Hilde faa bygmesteren mere for sig seiv.
Jeg maa si som før, at nogen saa ndspekideret som Hilde da vilde
være, tror jeg vanskelig gives. Desuden — Hilde hørte jo Solness
si, at Ragnar kunde faa gifte sig med Kaja alligevel. ,,Bliv De her
hos mig De Ragnar, saa kan De gifte Dem med Kaja — leve sorgløs,
lykkelig kanske ogsaa. Bare ikke tænke paa at bygge selv.“ Og da
kom jo altsaa Kaja bort fra Bygmesterens hus, seiv om Ragnar ingen
„gode ord“ fik skrevet paa for sig. At Ragnar gik der, kunde vel
ikke være saa farligt efter frk. R-s opfatning af Hilde. Hun kunde vel
ikke være jaloux paa andre end Kaja.
Men her er Hilde efter min opfatning det gode lille naturbarn, som
bare ikke taaler hjerteløse handlinger og allerminst hos ,,sin bygmester".
Lidt efter lidt blir dog ligesom hendes syn kværvet. Hun ser sig
saa niedlidende paa denne forpinte bygmesteren, som gaar med alle
disse skjulte, syge samvittigheder, at hun med sin friske natur finerer
ud, at en rigtig ,,robust samvittighed" maatte være det bedste. Og
hun kan virkelig ikke huske andet, end at hun seiv har det. Dog
dirrer hendes læber, idet hun mindes, at hun reiste fra sin far for aldrig
at komme hjem til ham igjen. Og efterhvert som denne samtale skrider
frem, faar rovfuglen i hende vækst, og hun raaber: ,,Hvorfor skulde
jeg ikke gaa paa rov jeg ogsaa — ta det bytte jeg har lyst til? Hvis
jeg saasandt fik klørne i det, saa,"
Nylænde, 15de mar.ts 1893. 77

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free