- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
80

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Hilde (foredrag af fru Olaug Løken)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80
før saa fattige Alines ro. Hun aner sikkert ogsaa, at et sligt for
hold vil ha sine vanskeligheder ogsaa i andre retninger her
i denne syndige verden. Og saa tar hun den hos hende storartede
beslutning at reise, — reise fra det altsammen igjen, hele denne straa
lende lykke, som hun i ti aar har gaat og drømt om.
Det er den oprindelige gode og hæderlige natur hos Hilde, som er
vaagnet nu, da hun har lært at se og forstaa, hvad hun aldrig klart
havde gjort sig rede for.
Gid hun havde reist! Og gid den bygmesteren ikke havde været
saa egoistisk og letsindig at lokke hende fra dette forsæt! —•— Men
da havde vi rigtignok ikke faat noget drama, aldrig hørt tale om
nogen „Bygmester Solness", udgivet paa Gyldendalske boghandels for
lag, — og dette maa jo ogsaa tages i betragtning!
„ Reise11 , siger Solness skarpt. „Ja“, svarer Hilde. „Nei, men det
faar De ikke lov til11 . — „Hvad skal jeg gjøre her nu ru siger Hilde.
„Bare være her Hilde11 , svarer han.
Men nu har Hildes forstand udvidet sig og hun svarer; „Jo tak
skal De ha. Det blev nok ikke ved det“.
Dette er den hensynsløseste replik af Solness, og det viser os hans
slette sider i det skarpeste lys.
Men over dette: „Saa meget desto bedre11 , kommer Hilde i
oprør, og hun svarer heftig: „Jeg kan ikke gjøre noget ondt mod en,
som jeg kjender! Ikke ta noget væk, som hører hende tik1 . Og hun
vedblir: „En fremmed en, ja, for det er noget ganske andet, det! En,
som jeg aldrig havde set for mine øine! Men en, som jeg er kommet
nær ind til —! Nei da! Nei da! Isch !“
Det stod som et eventyr for hende alt dette, hun vented sig, da
hun var det paa frastand, men da hun kom det paa nært hold, og det
skulde til at bli virkelighed for hende, — da først skjønte hun, hvad
det var, og da — veg hun tilbage.
Men nu kommer disse mesterlige repliker, i hvilke det sørgelige
sker; at Solness og Hilde (som saa mange før dem) bringer sig seiv
til at se tingene slig. som de helst vil se dem.
Solness beklager sig over sin ulykke at være levende lænket til
den døde.
Hilde synes, „det er saa tosset saa tosset altsammen11 . — „At en
ikke kan gribe efter sin egen lykke, efter sit eget liv, bare fordi der
staar nogen iveien som en kjender11 . „En som en ikke har ret til at
forbi.“ „Gad vide, om en ikke havde ret til det igrunden? Men saa
alligevel — — 11
Men tilsidst ved vi, at de kaster alle skrupler overbord og blir
enige pm at bygge de deiHgste luftslotta sammen — med grundmur
Solness (uoverlagt): Saa meget desto bedre.
Nylænde, 15de marts 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free