Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Hilde (foredrag af fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
under. Jeg fastholder. hvad jeg en stund siden, at først er det
Hilde som i barnagtighed og uden klar bevidsthed har forhekset
Solness, men siden er det han, som fuldt bevidst forlokker hende.
I scenen mellem Ragnar og Hilde, husker vi, at Hilde blir rasende
over de oplysninger, han gir hende om Kaja og Solness. Men endda
værre blir det, da Ragnar paastaar, at Solness aldrig i livet gaar op
med kransen selv. „Det faar vi aldrig se, hverken De eller jeg“, siger
han. Da blir hun ~voldsom og ustyrlig“: „Jeg vil se det! Jeg vil
og jeg niaa se detu . Dette med kransen er og blir dog det vigtigste
for hende. Og Ragnars vantro har gydt olje i ilden. Saa faar hun
ogsaa drevet Solness til det. Men før han gaar, vexles der glødende
ord mellem dem.
Her i disse ord skulde altsaa det vægtigste bevis ligge for, at hun
er kokette i bund og grund.
Men sig mig, hvis det sanselige var noget væsentligt for hende,
hvorfor var det hende da saa meget om at gjøre at sende ham op i
høiden med denne kransen?
Nei, det var det eventyrlige, som havde laat hele herredøm
met over hendes tanker. Og da saa Solness styrter ned, var hun
en kokette, hvad mere havde hun vel saa igjen af Solness?
Men hun er den eventyrlige, for hvem den aandelige besiddelse af
den elskede var fuldt saa god som den legemlige, og derfor tiltaler
denne gruelige hændelse alligevel hendes fantasi. Og saa raaber hun
i vild triumf: ~Men helt op til toppen kom han, og jeg hørte harper
i luften. Min min bygmester!“
Hun har intet tabt, hun har kun vundet at se kant som den,
hun havde drømt om et vildt og svimlende, men deiligt eventyr.
Dette er altsaa min Hilde. Ikke en symbolsk figur, ikke kokette.
Et naturbarn, vokset op i eventyrlige omgivelser, god i grunden, ja
med glimrende evner, men ødelagt af en forfeilet opdragelse.
Noget billede paa fremtidens kvinde kan hun da for mig selv
følgelig ikke bli. Vi haaber jo alle ikke mindst fru N. og frk. R.,
at fremtidens kvinder skal faa en opdragelse. bedre end Hildes. Vi
haaber, at der skal bli færre og færre unge piger, hvis barndom og
ungdom hendrømmes i eventyr og fantasterier. Vi haaber, at der
stadig skal bli flere og flere, som sætter sig til livsmaal det sunde,
arbeide. At der skal bli flere og flere, som elsker arbeidet saavel
for arbeidets pgen skyld, som fpr dft gode, arbeidet skal udrette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
