- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
90

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Tale af frk. Aasta Hansteen i K. S. F. K.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vi var for faa til at holde fest, for faa til at holde tale. Aftenen
gik stille; den var allerede saagodtsom tilende; den ene efter den anden
var gaaet; — da følte jeg øieblikkets betydning saa sterkt, det blev
til en manende trang at udtale det, — og jeg traadte frem for de faa,
sorn endnu var tilstede, jeg løftede armen og løftede røsten paa taleres
vis; „Mine damer, det er idag Henrik Ibsens fødselsdag". — Der blev
hvisket; „Vi ved det“. — „Han har løftet os mer end nogen anden".
90
Det var det hele. Men tale var der altsaa bleven holdt, om den
ogsaa var kort og om kredsen var liden. Dagen var bleven min
det om.
I aar er vi ikke saa heldige, at vor klubaften indtræffer paa den
20de; men vi har i andre henseender heldigere vilkaar. Klubben og
stemmeretsforeningen og kvindesagen har faat varme i blodet, som
virkning baade af skiløbning og af festlige sammenkomster og af det
jevnlige samvær med meningsfæller. Derfor vil jeg iaften pege paa
Henrik Ibsens digterværker og paa deres betydning for kvindernes sag.
Her møder vi Solveig, om hvem Camilla Collett siger: „Nei, vi
vil ikke vide af denne rynkede, forgræmmede trofasthed, der har siddet
med hænderne i kors, stirrende paa én plet og ventet paa — Per
Gynt, den gamle Per Gynt, mandsegoismen, naar den er gaat træt i
sin umættelighed og endelig raver hjemover".
„Det er ikke Solveig hin fagre, den traurige skikkelse der, det er
vor egen, kære hjemmefødte kvindelighed, der har overlevet sig seiv,
og nu sidder og venter paa den troldmand, der med sin stav skal
gjengive den ungdom, sundhed og kraft; og denne troldmand, denne
befrier er ingen anden end Ibsen seiv".
Dette geniale tilraab fra Camilla Collett ser vi Ibsen svare til
allerede i det samme værk; — thi vi hører, i Per Gynt, selve troldene
at erkende:
„Han var tor stærk. Der stod kvinder bag ham". Det var den
første kirke-klokke-klang, som lød ind til os bergtagne.
Tilsidst klemtede det, — som hjerteklapp — og som tarantella.
Der lød en stille røst; —og der kom et myndigt opgør. Malmrøsten
lød i klokkeren klarhed. Tilsidst rungede den saa vældigt, — og kom
saa nær, — og tjeldet revnede,
Med LJeer Gynt begyndte det.
Kvinderne var det, som var de stærke! — Det var nyt!
Det havde vi aldrig før hørt.
Det var den første klokkelyd, som lød frigørende, som vakte haab.
Siden ringed det fyldigere, nærmere:
„Jeg vil lufte ud, hr. pastor!"
Det styrkede modet.
Nylænde, iste ajjril 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free