- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
92

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Paa jernbanen (O. L.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

træffe berusede medreisende — (sligt har jo unegtelig hændt her i
verden) at de kvinder, som altsaa ønsker at faa reise i sikkerhed
og tryghed, udsætter sig for saa megen uhygge og ubekvemhed
og usundhed, at det er til at graate over! Hvis man ikke fore
trækker at bli sint! Men det hænder jo heldigvis ogsaa sommetider
med somme af os.
92
Nu skal jeg fortælle, hvad en dame med to børn og pige maatte
gjennemgaa paa en reise mellem Kristiania og Trondhjem her for en
tid siden. Hun har fortalt det saaledes;
Jeg havde brugt saa meget til denne reise, at jeg syntes det var
en umulighed, at be min mand sende os penge til andenklassesbilletter.
Bare tredie klasse kosted jo for os fire med tøi over 80 kr. — Jeg
haabede paa gode kvindekupéer seiv i tredie klasse og begav mig
noksaa freidig afsted. Vi kom i god tid og gik den lange række af
vogne op og ned for at finde en bekvem vogn. Venner og kjendte
hjalp mig at lede, men vi kunde kun opdage en eneste vogn med
kvindekupé-skilt af de allermindste og af aller ældste konstruktion; og
i denne sad der allerede tre damer vel installeret. Nu var dette et
nattog, som altsaa er dyrere at reise med end dagtogene, men som
man ogsaa har det haab at faa det lidt komfortablere i, naar man
reiser udenfor ferietiden — hvilket vi gjorde.
Tre damer før — og to til med to smaabarn — hvordan i alverden
skulde vi faa den nat tilbragt?
Jeg henvendte mig til stationsmesteren og bad ham høfligt og ind
trængende om at sætte et skilt „kvinde-kupé" paa en af de andre
vognene ogsaa. — Nei, han rysted paa bodet. „Om De bare kunde
bytte et af røgkupé-skiltene", bad jeg indstændig, „der er jo fire røg
kupéer og alle større og luftigere end denne trange kvindekupé“. —
„Nei“ — han rysted igjen — „det er umuligt“. Graatefærdig ved
disse udsigter gik jeg tilbage. Prøve en af de andre? Med min lille
toaarige uroskraake og hendes mange fornødenheder? Nei, det turde
jeg dog ikke. Saa fik vi heller staa det ud, da. „Kom da, smaabarn",
sa jeg, „vi faar gaa ind her". Men der var varmt og kvalmt derinde
(det var i midten af september), og da min toaarige kom derind, be
gyndte hun at opføre en af de reisende smaabørns velkjendte, men
mindre behagelige koncertarier. De tre damer saa høist ulykkelige ud,
og den ene valgte heldigvis det parti at forsvinde — jeg saa aldrig et
glimt af hende siden! „Gud give, de andre vilde gjøre ligesaa", tænkte
jeg, „for her er jo ikke luft til to, langt mindre til seks", men nei!
De blev siddende i hver sit hjørne.
For nu rigtig at konstatere, hvor slet luften var, begyndte min
stakkars lille toaarige at kaste op. „Jeg vil hjem, jeg vil hjem, — aa,
m— aa — au!“ — ,,Saa, saa — gtakkarg liden! Det blir bedre.
Nylænde, iste april 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free