- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
102

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Den internationale kvindekongres i Chicago mai 15—22 (Gina Krog) - Fra Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102
som vendepunktet, da det afkastede fremmedherredømmet og fik en
plads i de frie staters række.
Historikerne og filosoferne paaviser i de mellemliggende aarhun
dréder safternes tilbagedragning i stammen og de nye nationale spirers
fremkomst og stille vext, men populært seet og for den almindelige nord
mands forestilling staar de som mørkets, stilstandens og vanmagtens tid.
Og er opfatningen den, at Norge har liden grund til at være stolt
af denne mellemtid, saa maa dette gjælde i aller egentligste forstand
for de norske kvinders vedkommende. Dg dvæler vi med forkjærlighed
ved vort lands udvikling i dette aarhundrede i sin almindelighed, saa
maa vi gjøre det i ganske særegen forstand, naar vi betragter norske
kvinders forholde som de var og sammenligner dem med, hvad de kan
blive i de næste aarhundreder ved hjælp af det arbeide og de frem
skridt, som er skeet i vort aarhundrede.
Det er i midten af aarhundredet vi kan se de første iøinefaldende
merker paa fremskridtet.
Omkring 50-aarene blev love vedtaget om ugifte kvinders myn
dighed ved samme alder som mænd og om lige arveret for bror og
søster; siden den tid har de forandringer i lovgivningen, som er skeet,
i det hele været til gavn for kvinderne. I 1882 blev vort eneste uni
versitet aabnet for kvinderne, paa samme betingelser som for mænd.
I 1888 fik vi en ny lov om formuesforholdet mellem ægtefæller, hvor
ogsaa gift kvinde erklæredes for myndig.
Midt i aarhundredet var det ogsaa agitationsarbeidet i allerdybeste
forstand begyndte, idet vor store forfatterinde Camilla Collett udgav
sin bog; „Amtmandens Døtre“, som ved sine virkelighedsskildringer
kaster det skarpeste lys over den personlige ufrihed, den sjælelige træl
dom, som de gamle tilstande og misbrug havde affødt hos kvinderne.
Denne bog, som ogsaa i literær henseende er et monument, efter
fulgtes af flere skrifter, først i novellistisk form, men efterhvert mere i
afhandlingens form med helt udpræget tendens og med stærkere og
stærkere direkte sigte paa kvindeemancipationen.
Disse geniale indlæg paavirkede andre af vort lands forfattere, spe
cielt Henrik Ibsen, han tog spørsmaalet op i sine berømte dramaer og
bragte hele den literært dannede verden op i en ildfuld diskussion.
Ogsaa Bjørnstjerne Bjørnson lagde sin mægtige kraft ind for kvin
dernes sag og flere forfattere med ham.
Kræfterne var i stærk gjæring, men endnu var intet bevidst og
organiseret arbeide begyndt. Dette skede først ved stiftelsen af Norsk
Kvindesagsforening i 1884, hvor baade mænd og kvinder blev med
lemmer.
I de aar, som er gaaet, er der ofte blevet ført diskussioner og
fattet resolutioner, og paa norske kvinders vegne har man gaaet ind
fSTylænde, 15de april 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free