Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - To breve (Edith)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og svaret? Det, der skulde være det gUddommeliges ekko, sjelen,
livet, tykken? Det er det, jeg aldrig har fundet.
Hvad var det? Aa jeg var saa dfybt inde i dette, at jeg saa ikke,
det var ham, som kom tilbage.
Jeg kommer tilbage til det; jeg kunde kanske ha vovet spranget
idag. Men vilde ikke du ha ved det, bare ved tanken; aa, det
var altfor ugjørligt, jeg turde ikke; nu er det forsent, og slig jeg dog
holdt af ham.
Solen stiger høiere; glansen i græsset holder paa at slukne, og
friskheden viger for en tør varme. Men omkring mig er der tusinde
kræfter i bevægelse, et travlt, ustanseligt arbeide, en myreflid, som
aldrig menneskene lægger for dagen.
Jeg vil hælde mig ind mod træstammen, lukke øinene og føle
Guds varme, rige sol over mit ansigt og føle, at det vokser inden i
mig, slig som det vokser omkring.
Det er saa lykkeligt, du 1
Om jeg ikke skulde andet her i verden, 1 anske bare se paa alt
det skjønne, Gud har skabt, og aabne et eller andet øie for noget,
ingen har lagt mærke til; hvem ved, om det ikke var det største.
Foran mig dirrer endnu en liden bleg draabe, — mit liv — og
gjennem den reflekterer solen sig i tusinde farvenuancer over græsset.
Gjennem denne lille ubetydelighed, som ingen ser, skinner hele ver
dens deilighed.
Nylæncle, ide mai 1S93.
Edith.
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
