Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Brev til „Nylænde“ (B. M.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogle tolker den dødes fortjenester, andre de gjenlevendes sorg. De
tiltalte os jo mere og mindre. Mange figurer var fremstillede i moderne
dragter, og ved modegarneringerne og udstasningen var der noget stø
dende, men andre var herlige, de tolkede en saadan renhed i smerte,
at man havde ondt for at løsrive sig.
136
Dampbaaden skulde først gaa om aftenen, og saa bestemte vi os
til at fortsætte udflugten til „Villa Patavichini". En herlig tur paa
Middelhavet, det glinsede og glitrede i solen med snefjeld i baggrunden
og saa omkring os hele det brogede liv. Og den lethed, man føler
her i syden, lader sig ikke beskrive.
Efter et par timers kjøretur kom vi saa til maalet. Villaen beboes
af en spansk marki, den rigeste person i Genua, og hele villaen gav
vidnesbyrd sm dette. En stor have med den yppigste plantevext, de
sjeldneste træsorter fra alle verdensdele, flere mindre villaer og templer,
imitationer af alle berømte seværdigheder, alt opført baade med pragt
og smag. Vi gik der et par timer, men saa maatte vi rive os løs.
vilde vi naa dampbaaden, som skulde føre os videre.
Det var ikke saa frit, at stemningen, som havde været meget høi
hele dagen, faldt endel nu vi skulde forlade Genua, og bekymringer
og modgang havde vi ogsaa før vi kom vel ombord. Vi maatte ud i
baad, for dampskibet gaar ikke ind til bryggen, men ligger et godt
stykke ud paa sjøen, og for et spetakei før vi faar betalt rorskarlene!
Man maa først akkordere med dem længe, men naar man saa vil
betale efter akkorden, blir det nyt spetakel, de finder paa en mængde
urimelige ting, jeg tror de anser det for en pligt og æressag rigtig at
afpresse de reisende saa mange penge som muligt, og samtidig myldrer
der saa mange tiggere omkring en, at man knapt ved, hvor man skal
vende sig hen. Men morsomt er det at se paa dem, naar man betaler
dem og de ikke er fornøiede, og det er de aldrig, saa leverer de pen
gene tilbage. bryder ud i en flom af ord og stiller sig op og betragter
en med usigelig foragt, indtil man for at blive kvit dem giver dem
endnu nogle „soldi“; saa let slipper man nu heller ikke altid, men
man lærer, at det hjælper at være meget bestemt og lade dem forstaa,
at man godt kjender forholdene.
Naar saa alt er vel over, maa man rigtig le ved at tænke paa
dem og virkelig beundre deres uforskammethed og ihærdighed. Om
bord var der ikke mange passagerer. nogle italienske familier, som vi
i begyndeisen ikke syntes var det behageligste selskab. Efterhvert
vænnede vi os dog til de udannede italieneres, som det synes almindeligc
manérer: at le og gjøre nar af udlændinger. Forøvrigt tror jeg, at det
som ligeoverfor os især satte lattermusklerne i bevægelse var, a‘t en dame
af vore reisekamerater havde kortklippet haar. Hernede sætter jo kvin
derne sin største ære i at have stort haar og fin frisur, man ser ofte
Nylænde, 15de mai 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
