- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
145

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvinden i det nye Norge (Aasta Hansteen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dette stykke indeholder de første grundtanker til det skrift, som
jeg senere udgav under titel: „Kvinden skabt i Guds billede.“
Jeg imødegik deri Adolphe Monods fremstilling af menneskets
skabelse, indeholdt i hans udbredte værk; La femme, sa mission
et sa vie. (Kvinden, hendes opgave og liv). Forlatteren siger her:
„Manden, hvis fødsel (d. e. skabelse) er en del af dette store
skaberværk, som bringer englene til at synge frydesange, skylder Gud,
da han er Guds billede og ære, at vise sig med hævet hoved for ver
dens øine. Men kvinden, hvis tilblivelse er en begivenhed af anden
rang (de second plan), og saa at sige en familie begivenhed, da hun
er mandens ære, skylder manden at holde sig skjult i vor klodes for
holdsvis snevre omkreds som en beskeden ægteviv i sit hus“.
Mod dette fremholdt jeg, af første Mosebog; „Og Gud skabte
mennesket i sit billede, mand og kvinde skabte han dem“. Vi ser
heraf, at kvinden ikke er et underordnet væsen skabt i mandens bil
lede, vi ser, at hun er menneske, skabt i Guds billede. Fremdeles
læser vi: Og Gud sagde: „Gører eder jorden underdanig; og regerer“
osv. Da dette er flertalsform, saa ser vi heraf, at skaberen taler til
kvinden ligesaavel som til manden; vi ser at han indsætter dem begge
i herredømmet over jorden. Her er intet spor til underordnet stilling
for kvinden at se. Det stemmer ikke med Monods paastand: „Hen
des stilling fra fødselen (d, e. skabelsen) er en ydmygheds-stilling“.
Derimod ser man, at medens mennesket endnu ligger i Guds
skabertanker, før det endnu er udgaaet fra hans haand, siger han om
det: „og de skulle" (v. 26) — mennesket er altsaa to — mand og
kvinde. Kvinden er ikke en senere tilføjet liden forbedring ved værket,
men hun er selve værket.
Der er ogsaa noget saa pinligt ved den tanke at være dømt fra
fødselen af til en stadig ydmygheds-stilling ved siden af sin lige, at
den kun lader sig forene med de tunge vilkaar, som mennesket fik,
efteråt det seiv ved sin ulydighed havde sat sig i et saa forandret
forhold til sin faderlige skaber.
Det kan ikke tænkes, at Gud vilde sætte en saadan betingelse for
kvinden i hendes forhold til manden ved skabelsen, da hun jo var
skyldfri, skabt i Guds billede ligesaavel som han, og fik samme vel
signelse.
Dette bliver aldeles klart ved hvad vi høre efterat syndefaldet har
fyndet sted; thi da Herren sonl straf forkynder kvinden, at manden
skal herske over hende, saa er det indlysende, at hun oprindeligt var
bestemt til frihed og ligestilling.
Saaledes høre vi mandens straf udtales deri, at jorden skal være
forbandet for hans skyld, og at den skal bære ham torne og tidsler;
hvilket er en fuldkommen modsætning til den ved skabelsen udtalte
Nylænde, iste juni 1893. 145

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free