Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Kvindestemmeretssagen i stortinget 1890—93 (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For at bringe frem for erindringen, hvad vor mest fremskudte
modstander i stortinget udtalte i denne debat, vil vi ogsaa her optrykke
en del af en tale, som holdtes af frk. Anna Rogstad ved et en tid etter
afholdt offentligt møde.
156
Mine damer! ..Men sunde og gode hjem kan aldrig mandfolk
skabe i verden; det kan alene kvinden gjøre11 . — «Kvinden har
en evne til — — — at finde, hvad der kan, og hvad der ikke
kan gjøres i ethvert givet øieblik, til med et eneste greb at se
ind i selve tingenes kjærne“; — — Dette er biskop Heuchs ord
i Norges storting under debatten om stemmeret for kvinder.
Naar en saadan bekjendelse kan udgaa af bispens egen mund
i det øieblik han staar op i Norges storting for at hekjæmpe vor
sag, ja da faar vi sandelig ikke smaa tanker om vor dygtighed
og uundværlighed. Er denne bekjendelse saa sand som den er
given — og vi betviler det selvfølgelig ikke — da forstaar vi
ogsaa, at den gtund, som hans høiærværdighed og mange med
ham har til at stemme mod stemmeret for kvinder, maa være —
som biskoppen seiv antyder — «saa uforklarlig som treenighedens
mysterium 11 . Er det saa fat med biskop Heuch og det parti, han
er talsmand for, da er det sandelig godt haab om, at de gode
mænd faar opleve «syndflodens11 komme, som h. h. behagede at
benævne det tidspunkt, da Norges storting vedtager stemmeret
for kvinder. Er det saa fat, siger jeg, at høires talsmand midt
oppe i de krasseste udfald mod de for sin ret kjæmpende kvin
der — — h. h. benyttede benævnelser som „offentlige“ kvinder,
«fanatiske politikere11 , «monstra11, «misfostre11 , «neutra11 —er det
saa fat, at han midt oppe i alt dette stygge, maa give udtryk
for en bekjendelse som den, jeg netop har eiteret om hjemmene
og om kvindens evne til at se ind i tingenes kjærne, da er der
godt haab for vor sag. Da kan vi ogsaa forstaa, at h. h., for
idetheletaget at kunne træde op mod vor retfærdige sag, maa
skrue sig op til en saa høi grad af hysteri, at han — som han
seiv siger — maa fly i rædsel for sin egen moders stemme, hvis
han hørte hende tale i stortingets sal.
«Kvinden har en evne til — at finde, hvad der kan, og
hvad der ikke kan gjøres i ethvert givet øieblik, til med et eneste
greb at se ind i selve tingenes kjærne11 . —— — Mærk vel dette,
mine damer! Skulde det saa ikke synes at være setare ønskeligt
at faa os kvinder med i raad og daad, hvor der gjælder noget;
i kommune, i stat, privat og offentlig, kort sagt overalt, hvor der
er en sag — vi, som med engang «ser ind i selve tingenes
kjærne, i ethvert øieblik ved, hvad der kan og hvad der ikke kan
Nylænde, 15de juni 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
