- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
165

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Margaret Fuller (ved red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har læst hendes historie rigtig, saa var denne samme bevidste sjæls
evne nøglen til hendes karakter og hemmeligheden ved hendes stærke
personlige indflydelse og fyrige sympatier — kraften til at modtage og
kraften til at paakalde.
„Alt det gode, jeg nogensinde har gjort, er skeet ved at paakalde
det høieste i menneskenes natur", siger hun seiv. Dette giver for
staaelse af samstemmigheden i vidnesbyrdene fra hendes venner, som
var den tids ædleste og viseste mennesher, og giver hende plads
blandt de udvalgte aander, hvis lys ogsaa burde skimtes af en
senere slegt.
Hun var den ældste af otte børn, og hendes barndom synes ikke
at have været lykkelig. Hendes opdragelse lededes af hendes fader, og
den gav gode resultater med hensyn til udviklingen af de aandelige
evner, men den saa bort fra alle sundhedens forskrifter og tog ikke
hensyn til barnets nervøse disposition og store modtagelighed for ind
tryk. Utallige var de opgaver, som blev lagt paa hende og langt over
hendes alder. Da hun var 6 aar gammel, begyndte hun at læse latin,
hun maatte arbejde til langt udover aftenen, saa hun gik tilsengs i
feber og ophidselse og blev et bytte for voldsomme drømme og søvn
gjængeri. Der var i hendes hjem lidet udløb for hendes for tidlig
vakte aandsevner, og hun fandt lidet at sympatisere med i omgivel
serne. „Det eneste jeg likte", siger hun, „var de høie, yndefulde almer
foran og den yndige lille have paa bagsiden af huset . . . fuld af ud
søgre blomster og frugttræer . . . Her følte jeg mig hjemme. En port
gik fra denne ud til markerne, en træport, gjort som hele muren af
høie umalede bord og helt dækket med vildvin. Jeg pleiede at aabne
porten for at se paa solnedgangen, men udenfor gik jeg ikke, for jeg
var saa glad i at se paa, hvad der var indenfor, for en usigelig glæde
jeg følte ved denne skjønhed, de gyldne blade og de fine, slyngende
stængler".
I denne have tilbragte hun de bedste timer af sin ensomme barn
dom. Hun vandrede blandt blomsterne, sarnlede dem og trykkede dem
til sit hjerte, med overstrømmende følelse tilbad hun dem og længtede
inderlig efter „at være saa smuk og fuldkommen som de". Dybt be
gravet i hendes hjerte var denne hendes egen verden, uanet af andre,
— et intenst indre liv med spirerne til den sjælelige erfaring, som
skulde give hende indsigt i andres hjerter og blive hendes bedste eien
dom og hendes bedste gave til verden. Inden døre var bøger hendes
bedste selskab. Omgivet af disse tause venner sad hun ofte ved vin
duet og stirrede udover markerne og bakkerne. En mild sørgmodig
hed kom ofte over hende, øinene fyldtes med taarer, og hun følte
sig bevæget af høitstræbende længsler, som hendes barnehjerte ikke
forstod.
Nylænde, 15de juni 1893. 165

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free