- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
166

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Margaret Fuller (ved red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166
kraft i denne tidlige periode Shakespeare, Cervantes og Moliére.
Uforglemmelig, fortæller hun, var den dag, da hun første gang tog
i sin haand et bind af Shakespeare „Romeo og Julie“. Hun var
da otte aar gammel. Det var søndag en dag da læsningen af en
novelle eller et skuespil var udtrykkelig forbudt en kold vinter
eftermiddag. Siddende ved kaminilden i dagligstuen. hensunken i sin
bog, blev hun to gange opdaget, to gange irettesat og tilsidst sendt
tilsengs i unäade. Hun beskriver, hvorledes hun alene og i mørke
fremkaldte de scener, hun havde læst, der var den glød, den frihed,
selve det liv, hun længtede efter at leve.
barnets ensomme liv og vakte, men paa samme tid absorberede al
hendes væsens bundne energi. Det er ikke at undres over, at i et liv
som hendes, hvor venskabet skulde spille en saa dominerende rolle,
kom den første erfaring næsten til at have karakteren af en lidenskab,
og man finder her al den exaltation i venskabsfølelsen, som koldere naturer
har saa vanskeligt for at forstaa. „Det første syn af hende veninden
var en aabenbarelse“, siger hun . . . „Denne kvinde kom til mig som
en stjerne fra østen, en morgenstjerne, og jeg tilbad hende. Som en
skytsengel ledede hun mig gjennem markerne og lundene, og hvert træ,
hver fugl hilste mig og sagde, hvad jeg følte: „Hun er dit livs engel“.
Men denne ven, som var en fremmed, reiste over havet tilbage til sit
hjem, og Margaret var igjen alene. »Melankolien blev nu min gjæst,“
siger hun, „som glæden før havde været det.“ En stor tyngsel faldt
over hende. Bøgerne og haven mistede sin tiltrækning for hende.
»Sjælens ild var vakt, og den kunde ikke dulmes ved drømme og
skygger, men maatte fortære, hvad der var i nærheden". Hendes hel
bred nedbrødes, og til sin sorg blev hun sendt i kostskole for at
komme i nye omgivelser og forholde. Intet er mærkeligere end kapitlet
om hendes skoleliv, hvis hendes skildring af det i „Mariana“ er at
opfatte som hel virkelighed. Hun synes at have flagret omkring som
en flamme blandt sine kamerater, først henrivende dem ved
glimt af vid og aand, ved sine udbrud i sang og vild dans, ved hele
sit originale væsen. Men snart blev de trætte af hendes luner og ind
fald, af hendes dominerende personlighed. En krise kom, der viste
som en gabende afgrund, fortæller hun os, farerne og heftigheden hos
en utøilet natur, viste hende de høiere og lavere muligheder, vakte
hendes bedre selv og gav nye impulser og nye aspirationer til hendes
senere liv.
med sin familie i Cambridge, nær colleget. Den lunede, exalterede,
fanfasirige unge pige begyndte nu et flittigt, utrætteligt studieliv. Hun
Det var tre forfattere, som mest paavirkede hendes indbildnings-
Af endnu større betydning var en begivenhed, som brød ind over
I femtenaarsalderen forlod hnn skolen, og i otte aar boede hun
Nylænde, 15de uni 1593.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free