Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Konstitutionskomiteens indstilling angaaende forslagene om stemmeret for kvinder (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for, at hun ogsaa faar ret til at givc sin mening tilkjende, hvor det
gjælder at vælge dem, der er bedst skikkede til at varetage samfundets
tarv i staten, hvad der dog lige meget vedkommer mand som kvinde.
Det vil visselig medgives, at kvinden er fortrinlig skikket til at øve en
gavnlig indflydelse og yde en vurderlfg hjælp, hvor det kommer an
paa at træffe de bedste bestemmelser paa fattigvæsenets, paa under
visningsvæsenets og opdragelsens omraade og ikke mindst, hvad
angaar lovgivningen om forholdet mellem mand og kvinde. Det har
lykkedes kvindesagens forkjæmpere delvis at fjerne de fordomme. som
har havt sin kilde i tidligere tiders vankundighed og mandens hersker
stilling; det vil forhaabentlig times vor tid, at skridtet kan tages heltud,
saa at hun kan indtage den fuldt ligeberettigede stilling som mandens
sideordnede, ikke underordnede fælle. Men dette vil ikke kunne naaes,
uden at hun ogsaa i politiske og statsborgerlige rettigheder faar lige
del med manden. Derfor er det en berettiget fordring, at der ogsaa
gives hende adgang til stemmeurnen, saaledes som det allerede er
gjennemført i et par stater i Nordamerika og i en enkelt kommune i
England, ligesom en begyndelse er skeet i vort land, idet hun er baade
stemmeberettiget og valgbar til tilsynsudvalg og skolestyre ved folke
skolen. Naar det altsaa forholder sig saaledes. at kvinden baade kan
bære og for en stor del ogsaa bærer de samme samfundsbyrder, ud
reder de samme skattepaalæg, baade har evne til at udføre og virkelig
ogsaa udfører det samme samfundsarbeide som manden, er det en
ligefrem pligt at sørge for, at hun ogsaa i statsborgerlige og politiske
rettigheder stilles jevnbyrdig med denne. Idet vi derfor mener, at
stemmerets crhvervelse for kvinder vil være til lige stort gavn for
hende seiv som for samfundets vel i sin almindelighed, tror vi med
fuld ret at kunne stemme for de foreliggende forslag.
To medlemmer (formanden og Engelhart) finder, at da kvinderne
til denne tid har været ganske udelukkéde fra at stemme ved politiske
valg, turde overgangen blive for stærk ved med én gang at gjøre
stemmeretten almindelig ogsaa for kvinderne, og at det derfor tør være
rigtigst for tiden at blive staaende ved forslag 7, alternativ A, der stil
ler den selvstændige kvinde lige med mænd efter de nu gjældende
stemmeretskvalifikationer, hvilket forslag paa stortinget i 1890 opnaaede
44 stemmer. Da ogsaa de tre førnævnte medlemmer af flertallet, der
principalt stemmer for de videre gaaende forslag, subsidiært slutter sig
til forslag 7, alternativ A, har dette flertal og bliver saaledes komiteens
indstilling.
Tre medlemmer af mindretallet (Grændsen, Johnsen og Vogt) hen
holder sig i alt væsentligt til, hvad der er anført af konstitutions
komiteens flertal i 1890 (Indst. S. VI). — — — —
* *
Nylænde, iste juli 1893,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
