- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
188

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Margaret Fuller (slutning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188
som hun udtrykte det. ,, Italien modtager mig som et længe tabt
barn 11 , siger hun.
Hun besøgte alle de vigtigste byer, men det var Rom. „sjælens
stad 11 , som helt fik magt over hende. Fra sit vindu paa Corsoen saa
hun det mangfoldige og maleriske liv drage forbi, og hver dag drog
hun ud paa nye herlige udfiugter.
Og samtidig med at hendes interesse fængsledes af de ydre om
givelser, var der hændt en begivenhed af privat og personlig interesse
og af varig indflydelse paa hendes skjæbne. Kort efter sin ankomst
til Rom, havde hun mødt Ossoli — „et underligt og skjæbnesvangert
møde 11 kalder hun det - efter vesperen i St. Peter, hvor hun gik for
at lede efter sit følge, som hun var blevet skilt fra. En ung mand
kom frem og tilbød sin hjælp. Dette var marki Giovanni Angelo
Ossoli. To maaneder efter bad han hende om at blive hans hustru.
Hun afslog hans bøn — skjønt hun elskede ham, siger hun — ti
denne forbindelse syntes hende i enhver henseende lidet passende.
Han var syv aar yngre end hende og i aandelig henseende, i kultur, i
det hele var han hende dybt underlegen. Hun gjorde hvad hun kunde
for at faa ham til at opgive tanken paa hende, men da han blev ved
og hun blev overbevist om, at han elskede hende saa høit, at han
vilde blive dybt ulykkelig uden hende, samtykkede hun tilsidst og
blev hemmelig viet til ham i december 1847.
Ikke engang sin moder og sine intimeste venner betroede Margaret
hemmeligheden ved sit giftermaal. Paa grund af vanskelige familie
forhold vilde Ossolis udsigter været ødelagt, hvis forbindelsen var blevet
kjendt paa den tid. Kort efter skriver Margaret: „Jeg træder nu ind
i en fase af min skjæbne saa vanskslig, at jeg for tiden ikke ser anden
udgang paa den end gjennem dødens port. Jeg har ingen grund til
at haabe, at jeg ikke skal hoste, hvad jeg har saaet. Men hvorledes
jeg skal komme over det alt, kan jeg ikke se, det er altsammen en
mørk og sørgelig gaade. Kunstens herlige skikkelser fortryller mig
ikke tænger, og en kjærlighed, hvori der er al ømhed, men ingen hjælp
at finde, troster mig forgjæves11 . Sørgelige og gaadefulde ord, hvoraf
det er vanskeligt at læse den hele og sande mening.
Det nye aar oprandt — aaret 1848 — der ringte som en storm
klokke over Europa, Italien var slagmarken. Margaret blev revet bort
fra sine egne bekymringer ved de offentlige begivenheders storm. Det
var en tid, hun altid havde drømt om, og hun glædede sig over at
være midt op i den. Margaret kastede sig seiv op i kampen og tog
aktiv del opmuntrende og stimulerende lederne, Begeistret som hun
derlighed og ædelmodighed stor, og hendes sanddruhed i dybcste
forstand usvigelig11 .
Men det var i Italien Margaret Fuller fandt sit hjerte, sit hjem,
Nylændc, 15de juli 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free