- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
198

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Et ord mod forsvarssagen (en mor)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kvinderne begyndte seiv at tjene nogle kroner, og man har godt for
staaet at drage nytte af deres smaa forraad og store offervillighed,
naturligvis uden tanke paa at live dem de rettigheder, der pleier at
folge med at være deltagere i arbeidet. .,De arbeider lige trofast uden,
som med stemmeret". Og saavidt „bitte lite gran-, som bornene siger,
er det begyndt at dæmre med tanken om, at den gifte kvindc ogsaa
har ret til selvstændig at yde en skjærv tit et foretagende, der interes
serer hende, at det kan forkyndes. fra de mest konservative hold. at
kvinderne vil skjænke landet et krigsskib.
198
At mange i stilhed drager paa smilet af denne nye form af „kvin
den som valkyrie", betviles ikke. For knapt en menneskealder siden
skjænkede „kvinden“ skytter- og sangetiag den fane, hvorunder de,
hver paa sin maade, skulde vinde seier; („de har naturligvis bestilt
den hos en flink syerske, og vi mænd er det jo, som betaler den“);
nu er man virkelig kommen saalangt, at man kan tænke sig deres
ydelser i form af noget andet end søm, og nu er det da dem, som
seiv skal udruste de skibe, der skal bringe jammer og hjertesorg over
deres og andre landes kvinder.
Der er et andet arbeide, som mange kvinder mener, at deres søstre
landet rundt for længe siden skulde taget op: arbeidet paa at lære den
opvoxende slegt at hade krigen, at gyse for dens ødelæggelser i time
lig og aandelig henseende, at harmes over dens fuldstændige mangel
paa evne til at bevise seirherrens ret og retmæssigheden af de tilstande,
han skaber, at blive villige til heller seiv at lide end at pine og dræbe
medmennesker, der villieløst er blevne udsatte for deres vaaben.
Dette arbeides betydning er vist ikke engang „dæmret“ for flertallet af
norske kvinder. ,,Hvorledes skulde et Udet land kunne begynde med
at snu op ned paa verden", siger man. Ganske bortseet fra, at der
gives en betragtningsmaade, som siger; „Er det i overensstemmelse
med kristendommens aand, er det ret efter det ord, som skal være
min evige dommer, saa vil jeg lære mine børn saaledes, om det end
har aartusinders hevd imod sig" — ganske bortseet fra dette ene, faste
standpunkt, saa kunde det ligge nær at spørge: „Hvon ligger de smaa
staters ene begrundede haab om frihed og fremgang uden deri, at bil
lighedens og menneskelighedens grundsætninger mere og mere aner
kjendes?“ Udøvelsen bliver det jo altid sent og skrøbeligt med, det
ved man nok. iMen det menneskehedens opklarende blik, der har
erkjendt tvekampe og dueller ikke alene som forkastelige for
sin grusomhed, men har erkjendt det som fuldstændig meningsløst
at ville hente beviset for ret eller gjengivelse af krænket ære fra
den enes større held til at faa dræbt eller saaret den anden — det
blik vil sikkerlig inden meget længe have faaet evne til at anskue kri
gen fra samme synspunkt.
Nylænde, iste aug. 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free