- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
199

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Et ord mod forsvarssagen (en mor)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vi er ikke saa naive at tro, at den sterkeres „ret“ nogengang vil
ophøre at forsøge sig gjort gjældende, at voldsherredømme, uretfærdig
hed og havesyge nogensinde vil forsvinde fra syndige menneskers ver
den, for hvem det at herske og at nyde altid vil staa som livets maal.
Men man er ingenlunde i uoverensstemmelse med historiens vidnes
byrd, naar man drister sig til at tro, at de blodigste, groveste, arbeide
og penge mest ødelæggende former for denne livsretning vil nødes til
at svinde. Man har efter historien fuld grund til at tro, at menneske
heden med uimodstaaelig magt vil fordre oprettelsen af institutioner,
hvor der vil være mulighed for, at folkenes anliggender kan prøves og
ordnes med retfærdighed, og hverken være fuldstændig voldgiven de
magthavendes luner eller de mekaniske opfindelsers.fremgang i at skabe
altid kraftigere mordredskaber. Thi er det ikke tilsidst paa disse, det
først og fremst kommer an? Har det ikke gjentaget sig atter og atter,
at naar en liden stat med store pengeopofrelser havde anskaffet et eller
andet forsvarsmiddel, og nu troede at kunne puste lidt rolig straks
kom der en ny opfindelse, af hvis nye kjæmpemæssige kræfter det lille
lands dyrtkjøbte skat kunde knuses som spaan af jern? Man vil ofte
fra historien minde os om, hvorledes et lidet folk, der gjør sit yderste,
vil staa sig i kampen mod en mægtig fiende. Ja, fædrelandssind. offer
villighed, udholdenhed vil altid vise sig som store magter men er
der i dette tilfælde, anvendt paa nutidens krige, ikke noget misvisende
i denne tale? Den personlige tapperhed spiller jo langtfra nu den frem
trædende rolle som i fortidens krige, medens krigsredskaberne mere og
mere nu bliver det ene fornødne. Og disse kan jo ventes at naa ti]
en uanet fuldkommenhed efter den udvikling, som ogsaa denne gren
af industrien har taget. Og paa dette punkt vil aldrig de smaa stater
kunne hamle op med de store lad dem kaste i dette bundløse svælg,
saa meget de vil!
Haabet om lykke i dybeste forstand ligger jo for alle mennesker
i sandhedens og rettens fremgang. Men for de svage ligger ogsaa
lykken i ydre forstand ganske deri. Derfor har vi vist stort ansvar
for den maade, hvorpaa vi ligeoverfor de unge taler om erobrerne og
de mægtige i vor tid. De forfærdelige skildringer, som i stykket om
„verdenskrigen" gaves os af tyskernes krigsførelse, kunde vel i mere
end én forstand tjene til at aabne vore øine. Dette folk, dets almæg
tige minister, dels feltmarskalk, dets første keiser, der tillod krigen, dets
tredje keiser, der heller vil ofre en halv million undersaatter end afstaa
en fodsbred af sine med vold vundne besiddelser. Dem er det, vi i
aviser og bøger, verdslige og gudelige, taaler rost og ophøiet. Naar
man læser kaptein Angells beretninger, og saa stiller ved siden derat
al den uendelige talen om Herrens naadige styrelse, om Gud, som gav
seiren og gav riget enhed og styrke os. osv., som den gamle (sikker-
Nyfænde, iste aug. 1893. 199

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free