- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
213

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Ullmanns tale for kvindestemmeret i stortinget 28de juni 1893

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nye, rensede og klarnede opfatning af kvindeligheden, hvad den er og
bør være, medens de konservative endnu staar paa det standpunkt, at
det er ukvindeligt at deltage i det offentlige liv, ligesom de har staaet
paa det standpunkt, at det er ukvindeligt at udtale sin mening eller
endogsaa ukvindeligt at tjene sit eget brød, Naar nogle aar er gaaet,
og de konservative efterhaanden meia forandre sin opfatning af kvinde
ligheden, maa skjønne, at den er rent uafhængig af alt det, som de
nu sætter den i forbindelse med, saa maa og vil de ogsaa indrømme,
at det er ligesaa retfærdigt, at kvinderne faar delagtighed i stemmeret
— lad os foreløbig holde os til det paa den nu gjældende basis,
som det er ret og retfærdigt, at samfundet i det hele taget styres gjen
nem stemmeret. Det er jo en klar ting, at netop den omstændighed,
at man i de sidste slægtled har aabnet kvinderne adgang til at erhverve
kundskaber og færdigheder, aabnet dem mere adgang til at kunne
udtale sin mening, — alt dette maa jo gjøre, at kvinderne gjennem
denne opdragelse, gjennem denne aandelige udvikling har lært, at der
baade ude og hjemme findes en hel mængde ting, som de tidligere
slægters kvinder ikke havde anelse om. De har lært at sammenligne
de ting, som man har hjemme, med de ting, som man har derude og
omvendt. Gjennem den opdragelse, som deres tædre har været nødt
til at give dem efter tidens krav, har de faat øinene aabne for, at der
er et offentligt liv, hvor ogsaa de har noget at gjøre, at der er spørgs
maal. som i engeste og nærmeste forstand vedkommer dem, spørgs
maal som staar paa tapetet, og som ikke vil blive lost, saaledes som
de bør løses, medmindre de seiv bliver med. Men dersom man mod
kvindens stemmeret henter argumenter fra det, at kvinderne har sin
gjerning paa en anden kant, — lad mig kalde det med faa ord at
skjøtte sit hus osv., saa er jeg naturligvis villig til at indrømme, og
der er ikke et menneske, som ikke gjør det, at det er og til dagenes
ende vil vedblive at være en undtagelse, at et menneske paa en og
samme tid kan røgte sin gjerning som moder og hustru osv. og saa
have en selvstændig gjerning udenfor den. Det er tvertimod noget,
som staar paa det liberale program angaaende det sociale spørgsmaal,
at livet i arbeiderfamilierne kan komme didhen, at hustruen ikke læn
gere skal være bunden udenfor hjemmet. Det er saa at sige et af de
store rnaal, hvorpaa de store sociale bevægelser løber ud. Det er vi
saa villig til at indrømme. Men det, som her er spørgsmaal om er,
om denne ting er i veien for, at kvinderne kan udø-ve sin stemmeret.
At den kan komme til at staa i veien i en mængde af tilfælde for
deres valgbarhed, derom er der ingen, som tviler. Men skulde det da
være urimeligt at mene, at en kviride, der er bundet til hjemmet og
hjemmets gjerning, absolut ikke vil lade sig vælge, og falder det virke
lig nogen fornuftig mand eller kvinde og allermindst hende seiv irid,
Nylænde, 15de aug. 1893. 2V6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free