Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Landhusholdning (H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Da jeg gifted mig, havde jeg svært lidet begreb om husholdning i
det hele taget, endsige om landhusholdning. Jeg havde bare en uklar
forestilling om slagtning, bagning og brygning, kort sagt, om mad
lavning en gros og om resignerte landsens fruer, som gik og vassed
ial denne bagst og i alt dette bryg. Jeg husker ogsaa, at jeg havde
en uklar fornemmeise af, at et slags oprør kom jeg til at gjøre, krig
maatte det bli mod alt dette tungvindte stel, hele dette snevre apparat,
der slugte alle landsfruers tid og dræbte deres aandelige interesser.
Disse unge, poetiske piger, som etter et par aars ægteskab pludselig
blev til verdens fornuftigste matroner, som med en routine uden lige
manøvrerede med de voldsomste husholdningsproblemer og snakked
om barnefødsler med et kjendskab og en erfaring, saa man mindst
skulde tro, de havde bragt et snes verdensborgere vel og vakkert ind
i livet, samt revet og tullet dem efter alle kunstens regler; de tiltalte
mig oprigtig talt ikke videre.
Og krigen begyndte da ogsaa meget snart med alt dette fortvilede
landsens stel, bagerovne, fladbrødstakker, ystekjeler saa store som hus,
instrumenter saa svære og tunge, at de kunde skræmme livet af en
stakkar fra byen.
Det begyndte i Nordland i en liden afsidesliggende dal, hvor min
mand var stiftskapellan. Dalen og naturen var idyllisk nok, og den
lille, stygge, skjæve, ubekvemme præstegaarden laa målerisk under det
bratte, ludende fjeld. Og det var just noget, som interesserte mig, at
pynte op og faa det pent i disse tomme, stygge værelserne, hvor der
næsten ingen møbler var.
Det er ingen sag at faa det pent i et slot, mente jeg, men at
stadse op i grisehuset, som „manddatteren“ gjorde, og faa det til at
se gjildt og skinnende ud, det er kunsten. Og naar jeg aabned mine
kufferter og kister og tog frem alle mine nye, fine sager, brudegåver
fra alle de kjære, jeg havde forladt, da syntes jeg, jeg havde næsten
ligesaa meget pent som „manddatteren“. De skjæve borde og stole —
ja, det var skjævt alt i den præstegaarden — blev flyttet hid og did
Nylænde, 15de ang. 1B93.
Landhusholdning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
