- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
217

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Landhusholdning (H.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og behængt med mine smukke, broderede tepper, omvendte kasser i
hjørnene stod dækket med dit eller dat og agerede alle mulige ting, og
de spilte sin rolle saa godt, at ingen aned deres simple oprindelse!
Jo minsandten, stuen blev saa koselig tilslut. Og hvad gjorde det veb
at væggene var saa skjæve, at dørene fløi igjen efter os af sig seiv,
saa vi maatte skynde os af alle kræfter, naar vi gik’ med et bret, eller
at spisebordet var saa skjævt, at vi aldrig kunde øse vore tallerkener
mere end halvfulde af suppe, ellers hvælved det hele ud over min flun
kende nye dug? Nei, i de dage lo vi af alt.
Men — nu kommer det mørke punkt — det ydre stel var min
daglige fortvilelse — skjønt fortvilelsen fik nok som oftest udbrud i en
lattersalve! Men det fæle, mørke kjøkkenet uden komfyr, bare en
vældig peis. som jeg maatte staa oppe i og strække mig af alle kræf
ter for at naa frem til gryden, og som røg saa sørgelig bestandig! Aa
ja, igrunden var det det samme med komfyren og, tænkte jeg ofte,
for jeg havde sjelden noget at koge.
Vi havde intet spisende med, uden kolonialvarer; det andet troede
vi, at vi skulde faa kjøbt i bygden ; men det gik saamen ikke saa
glat. En landsens husmor maa seiv ha sit stabur i orden, ellers faar
man bare mad saadan leilighedsvis.
Og indimellem disse leiligheder gik jeg da og grunded dybt paa
middagsmad, det var mine dages store problem. Men saa maatte
Kirsten spekulere ud et raad. Kirsten var en slags inventariepige paa
præstegaarden, en pige, som af lutter ærefrygt for den geistlige stand
i almindelighed og af dyb medlidenhed med stiftskapellaner i særdeles
hed, fordi de ikke havde nogen af gaardens produkter, gjerne baade
stjal, havde jeg nær sagt, og tiggede mad til os.
Forgjæves forsikrede vi hende, at vi havde god raad til at kjøbe
vor mad; pengene, vi sendte med hende, kom altid lige hele tilbage.
Lidt kjød, æg eller multer lykkedes det hende som oftest at opdrive,
naar hun var ude paa sine ekspeditioner i bygden ; men var nogen
fræk nok til at forlange penge for sine madvarer, skjændte Kir
sten dem huden fuld; „De maatte da skamme sig, ta penge af
prissten /“
Saa maatte vi da renoncere paa denne udvei ogsaa og hjælpe os
med, hvad vor lille have gav, nemlig næper og salat! Naar saa til
disse lette retter kom en kraftig — sødsuppe, naa ja, saa havde vi jo
siddet tilbords den middag ogsaa!
Men hvordan bar de sig ad alle disse andre koner paa landet,
som havde mad nok bestandig, uden at flytte sig udenfor huset? Jeg
troede for alvor, de havde en slig stud som den, Kari Træstak havde,
den prægtige studen med „dug-bred-dig-ud“ i det venstre øret,
Nylæncle, 15de aug. 1893. 217

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free