Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Et forsøg paa at anslaa gjennemsnitsindtægterne i de forskjellige livsstillinger, som kvinder indehar i Norge efter A. N. Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værdien af kosthold m. m. ansættes til de i Sth. prp. no. 48 for
1892 s. 87 meddelte oplysninger for endel herreder i det vesten- og
nordenfjeldske Norge til gjennemsnitlig kr. 98, hvilket dog maa ansees
for lavt, naar hensyn tages til værdien af husly m. m., ialfald betrag
tet som gjehnemsnit for samtlige landdistrikter. Paa den anden side
er det bleven mig meddelt, for Kristianias vedkommende, at en pige i
kosthold, husleie og vask antages at koste omtrent 300 kr. aarlig,
hvilket dog vel nærmest maa gjælde tjenere i de bedre stillede familier.
Som tilnærmelsesvis rigtige gjennemsnitstal kan lon med tillæg af vær
dien af kosthold m. m. maaske ansættes til 200 å 220 kr. i land
distrikterne og 300 å 350 kr. i byerne.
Husbestyrerinder, husjomfruer og hushaldersker. Den sæd
vanlige lon’ for husbestyrerinder og husjomfruer i bedre huse kan efter
oplysninger, indhentede paa et herværende større fæstekontor, ansættes
til omkring 200 kr. (varierende mellem 180 og 300 kr.) frit ophold;
i andre familier er lønnen fra 120 til 140 kr., og for husholdersker fra
140 til 160 kr. Maaske kan gjennemsnitsindtægten, inkl. værdien af
frit ophold, ansættes til kr. 400 i landdistrikterne og kr. 500 i byerne
for den hele gruppe.
For døtre og slægtninge, der forestaar huset eller forretter som
husjomfruer eller husholdersker, regner vi samme indtægt som for
andre. For døtre og slægtninge, om hvem det i folketællingslisterne er
anført, at de ,.hjælper til i huset-1 eller lign., skulde værdien af dette
arbeide egentlig sættes noget lavere end tjeneres, idet vi gaar ud fra,
at der af førstnævnte i mange tilfælde, maaske navnlig i byerne, ikke
fordres fuldt arbeide, især naar der er flere døtre i huset. Da imid
lertid tjenestepigernes aarsindtægt overhovedet antages at være sat lavt,
regner vi for de heromhandlede døtre og slægtninge 200 kr. for land
distrikterne og 250 for byerne.
Vi kommer nu til en klasse, hvis aarsindtægt det er særlig vanske
ligt at bestemme, men som er den uden sammenligning talrigst repræ
senterede og vigtigste af dem alle, nemlig de gifte husmødres.
. Det er allerede ovenfor i en anden forbindelse bleven paavist, at
værdien af det kvindelige arbeide, der foregaar i hus og hjem, bør
medtages i beregningen af et folks samlede nationalindtægt, og man
vil sammesteds ogsaa tinde angivet det hovedsynspunkt, hvorefter dette
arbeide bør værdsættes. Naar vi nu nærmere skal søge at bestemme
størrelsen af denne indtægt, opstaar strax spørgsmaalet om, hvorledes
Landdistrikterne . . .71 kr. 63 kr. 73 kr. 80 kr
Byerne 76 ,. 78 85 ,, 90 „
Nylænde, iste septbr. 1893.
1875. 1880. 1885. 1890.
233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
