Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Et forsøg paa at anslaa gjennemsnitsindtægterne i de forskjellige livsstillinger, som kvinder indehar i Norge efter A. N. Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man i denne henseende bør skjelne mellem husmødrene efter deres for
skjellige livsvilkaar.
234
Hvad for det første arbeiderklassen angaar, tør man vistnok gaa
ud fra, at arbeidernes hustruer i det hele taget præsterer et arbeide,
der omtrent kan stilles ved siden af de øvrige kvindelige arbeideres, og
som altsaa, i henhold til de ovenfor meddelte oplysninger angaaende
sypigers, væverskers, fabrikarbéiderskers, dagarbeiderskers og tjeneste
pigers aarsindtægter, med et passende middeltal skulde kunne ansættes
til omtr. 230 kr. paa landet og 300 kr. i byerne. Efter en ’anden be
tragtningsmaade kan man anskue forholdet saaledes, at arbeidernes
hustruer indenfor sit omraade er ligesaa fuldt optagne med sit dag
værk som arbeiderne. Gaar man altsaa ud fra de arbeidende mænds
sædvanlige fortjeneste, og, efter det sædvanlig antagne forhold mellem
værdien af en mands og af en kvindes arbeide, ansætter denne til 2/3
af hin, vil man finde, at værdien af arbeiderhustruernes aarlige arbeide
mindst maa sættes til 240 kr. paa landet og 267 kr. i byerne, idet vi
bemærker, at disse tal fremkommer, naar man tager sit udgangspunkt
fra den daarligst lønnede, nemlig dagarbeidernes, klasse. Da der imid
lertid hei- handles om en indtægtsart, der ikke fremtræder i form af
kontante penge, finder vi det rettest at anvende en lav beregning og
ansætter derfor arbeiderhustruernes aarsindtægt til alene 200 kr. paa
landet og 250 kr. i byerne.
Samme indtægtssats antages at burde anvendes for fiskeres
hustruer.
For haandværkeres og andre selvstændig hidustridrivendes
samt for privatbetientes hustruer, kan værdien af deres aarlige arbeide
antagelig sættes noget høiere; men for ikke at regne for høit, opfører
vi deres indtægt alene med 250 kr. paa landet og 300 kr. i byerne.
Gaardbrugernes hustruer yder, foruden sit huslige arbeide, ofte
et væsentligt bidrag til jordbrugets kontante afkastning, navnlig for
saavidt meieriprodukterne angaar. I betragtning heraf kan der for dem
maaske beregnes en gjennemsnitsindtægt af kr. 500.
Hvorledes indtægten bør beregnes for de øvrige hustruer, deriblandt
embeds- og bestillingsmænds, advokaters og sagføreres, lægers, kjøb
mænds, skibsrederes osv., derom er det meget vanskeligt at danne sig
nogen begrundet mening.
Der findes inden denne gruppe nogle, der i økonomisk henseende
er saa heldig stillede, at de tilsyneladende ikke behøver at anvende
videre personligt arbeide under varetagelsen af husets anliggender.
Under saadanne forhold er der gjerne en husjomfru, der under fruens
tilsyn og efter hendes anvisning forestaar de mangehaande huslige
arbeider, besørger indkjøbene osv. Kan man altsaa her regne nogen
synderlig værdi for husfruens eget arbeide? Jeg mener jo; hvor et
Nylænde, iste septbr. 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
