Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Et forsøg paa at anslaa gjennemsnitsindtægterne i de forskjellige livsstillinger, som kvinder indehar i Norge efter A. N. Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stort hus styres dygtig, der har dette arbeide en betydelig værdi, og
anordningen af et saadant hus giver meget at varetage, der har sin
betydning, ikke saameget i de enkelte haandgribelige, materielle resul
tater, men saaledes som Eilert Sundt saa smukt udtrykker sig
„mere ved den indre sammenhæng mellem det smykkende Og det nyt
tige, ved en harmoni der tryller alle de dode dele sammen til et kunst
nerisk liv“*). „Sig altsaa ikke saa; Jo flere tjenere, des lettere sag,
men: jo større hus, desto vanskeligere sag, og desto smukkere syn,
naar det gaar godt“.
Sporgsmaalet om, hvor stor indtsegt de heromhandlede fruers be
styrelse af og arbeide med husvæsenet kan antages at repræsentere, er
vistnok vanskeligt, men behøver ikke for vort formaal at besvares sær
skilt, da deres antal i forhold til det hele antal af kvinder, der hører
til denne gruppe, ikke er saa stort, at de i nogen væsentlig grad vil
indvirke paa gjennemsnitsantaliet. Hvad den store flerhed af kjøb
mænds, saavelsom embedsmænds hustruer angaar, da er deres økono
miske vilkakr i vort land ikke anderledes, end at husvæsenet som regel
kræver adskilligt personligt arbeide, og bestyrelsen af den huslige
økonomi sætter i mange tilfælde betydelige fordringer til deres omtanke
og dygtighed, naar et i forhold til den sociale stilling knapt budget
skal bringes til at balancere. Værdien af denne bestyrelse og af dette
arbeide vilde kunne sættes temmelig høit, dersom den kvindelige uddan
nelse havde taget mere bestemt sigte paa at uddanne de unge piger
til at blive dygtige husmødre. Som forholdet nu for tiden almindeligvis
er, kan man neppe sige, at et synderlig stort antal husmødre er fag’
mæssig uddannede som saadanne, medens der vistnok tør være mange,
som fra et forholdsvis ufuldkomment grundlag af praktiske kundskaber
alligevel gjennem egen erfaring som husmødre har tilegnet sig dyg
tighed i bestyrelsen af sit hus.
I forhold til de indtægtsansættelser, som er blevne anvendte for de
øvrige klasser af husmødre, vil det maaske lindes, at det kan være
rimeligt at ansætte gjennemsnitsværdien af de heromhandlede husmødres
arbeide til omkring 500 kr. i landdistrikterne og 600 kr. i byerne.
Maaske er denne værdsættelse endog meget for lav; men vi foretræk
ker heller at gjøre vore beregninger for lave end for høie, navnlig naar
det, som her, handles om ikke-kontante indtægter.
Forsaavidt disse indtægtssatser synes uforholdsmæssig lave i sam
menligning med disse husmødres sociale stilling og personlige forbrug,
er der et forhold, som i denne forbindelse ikke maa oversees, nemlig
at de anførte tal alene skulde repræsentere værdien af deres personlige
arbeide. Da nu hustruerne er medeiere i sine ægtefælles formue,
*) E. Sundt; Om renlighedsstellet i Norge, s, 481 u. fg.
Nylænde, iste septbr. 1893. 235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
