Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Kvinders ansættelse i offentlige stillinger i vort land (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som en mellomting mellem fattigskolerne og de latinske skoler
blev der i slutningen af forrige aarhundrede oprettet borger- eller real
skoler, undervisningsanstalter, hvoraf de fleste optog saavel gutter som
piger. Ved dem af disse, hvis statuter har erholdt kongelig konfirmation,
synes neppe kvinder at have været ansatte, ligesom heller ikke haand
arbeide kan siges at have været optaget som undervisningsfag. Ved
de private borgerskoler (de der ikke ved lov har faaet nogen bestemt
form), hvoraf her i 1802 existerede 9 med 9 lærere, var alle disse
mandlige.
Den første almindelige lov om vort lavere skolevæsen, 1. af 14de
juli 1827 om almueskolevæsenet paa landet, organiserede kun under
visning i rent boglige fag med udelukkende mandlige lærere.
Lov af 12te juli 1848 om almueskolevæsenet i kjøbstæderne med
førte heller ikke i sin almindelighed undervisning i kvindelige fag med
lærerinder, men aabnede kun adgang hertil, idet den i § 2 paalagde
skolekommissionen, naar omstændighederne tillod det, at søge at faa
en haandgjerningsskole, navnlig for pigebørn, sat i forbindelse med
almueskolen. Den første adgang til at ansætte kvinder som lærerinder
i almindelige boglige fag aabnedes af lov om almueskolevæsenet paa
landet af 16de mai 1860, der ved siden af en til § 2 i lov af 1848
svarende bestemmelse (§ 12) ogsaa tillod lærerinders ansættelse i smaa
børnskoler, der med kommunebestyrelsens samtykke kunde oprettes af
skolekommissionen (§ 11).
Angaaende motiverne til den sidstnævnte lovs bestemmelse om at
aabne lærerposter i smaaskolen for kvinder, oplyser den ved kgl. resol.
af Iste september 1858 nedsatte kommission til udarbeidelse af en lov
om almueskolevæsenet, i sin betænkning og indstilling pag. 6 følgende:
„Undervisningen burde udføres af lærerinder; ti dels har kvinden en
naturlig takt for at behandle smaa børn, og dels vilde skolen derved
falde meget mindre kostbar*). For det første nøies lærerinder med meget
mindre løn, og for det andet kunde de i fritimerne, som for smaabørn
naturligvis vilde blive mange, deltage i husets gjerning og veilede baade
yngre og ældre pigebørn i haandarbeider, saa at udgifterne til kosthold
i skoletiden vilde blive næsten for intet at regne“.
Ved en tlllægslov af 22 mai 1869 til almueskolelovene af 1848 og
1860 tillodes det ved almueskolernes lavere klssser eller, hvor skolen
er delt i afdelinger efter børnenes kjøn, ved samtlige pigeklasser at
beskikke kvinder som lærere. Efter denne tid er kvinder lidt efter lidt
i større og større udstrækning blevne anvendte i folkeskolens tjenestei
navnlig i byerne.
*) Se side 241.
Nylænde, 15de septbr. 1893. 245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
