- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
255

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Kulturmaaling. I. af Aasta Hansteen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lyster og dyder“. — — „Det som med al frygt — tillige vækker
medlidenhed overfor denne farlige og skønne kat-kvinde, er, at hun synes
mer lidende, mer saarbar, mer kærlighedstrængende end noget dyr“. —
„Frygt og medlidenhed — med disse følelser stod hidtil manden
overfor kvinden, — altid med den ene fod oppe i tragedien som
sønderriver, idet den henriver“. — „Og dermed skal det nu være forbi?
Kvinden er ifærd med at miste sit trylleri? Hvad ?“

Dette er gennemført i sin ensidighed.

Frøken Kitty Kielland siger, i sin imødegaaelse af disse ytringer,
at N. idet han viser kvinden tilbage til det hernmelighedsfulde,
uudviklede raastof som han kalder hendes „natur“, maa stampe imod
tidens hele retning som vil have lys overalt. Det er ganske rigtigt.
Men denne stampen mod tidens hele retning er hos ham gennemført i
stor stil. Det er netop derved at han er kolossal.

De moderne herrer er derimod ikke gjennemførte; — inte all’s.
Det er et dyretæmmerstandpunkt hvorpaa N. staar overfor kvinden.
Men han ønsker ikke at se hende tæmmet; det er meget mer han selv
som vil tæmmes. Han vil lege, i frygt og medlidenhed, med dette
ufattelige væsen.

Følelsen af medlidenhed har noget menneskeligt ved sig; og
tilstaaelsen om frygt har oprigtighedens præg. Disse ytringer af denne
excentriske forfatter har derfor værd, som modsætning til den kvalme
prestelige sentimentalitet, og overfor den klerikale umenneskelighed med
dens prædiken om „underdanighed“. Denne vil kun knuse kvinden af
hovmod og herskesyge; og den vil udbytte hendes natur af selvgodhed.
Den giver sig ikke af med at opfatte hendes egenskaber eller at bevare
hendes ejendommelighed.

Vi maa endnu høre en sætning som viser den tyske skribents
forhold til tidens hele retning:

„Den klodsede og indignerade sammensøgen af alt, hvad der i
kvindens hidtidige samfundsstilling har været og endnu er af
slaveagtigt og livegent (som om slaveri var et modargument, og ikke meget
mer en betingelse for al højere kultur, al forhøjelse af kultur) — hvad
betyder alt dette om ikke en ukvindeligvorden?“

Denne kultur og forhøjelse af kultur maa være efter russisk
mønster: En czar, der som selvhersker over alle russer og polakker, alene
besørger kulturen for dem alle; i lighed med den romersk-katholske
prest, som alene drikker af kalken paa den hele menigheds vegne.

Arne Garborg indfører Friedrich N. i den norske læseverden som
en „fordomsfri aand“. Skal vi kalde dette en dristighed eller en
uklarhed?

I tillid til at det fremlagte stykke gælder kvindereisningen, — maa
vi antage, — er det at vor nutids-forfatter, den frie nordmand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free