- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
257

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Kulturmaaling. I. af Aasta Hansteen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nietzsche bugter sig her som en aal. Han er i det hele taget
smidigheds-kunstner. I denne sætning viser han sig ganske som fru
Laura Marholm, naar hun danser sin cancan: hun staar paa ét ben
og siger alt hvad hun har lyst til, uden at lade sig genere af nogen
somhelst kendsgerning; N. lader sig heller ikke her genere af verdens
historie i almindelighed, eller af kunst- og kultur-historie i særdeleshed.
Denne asiatiske snak om grækerne er simpelthen meningsløs.

Jeg har før advaret Garborg mod at forsyne sig iflæng med
Zarathustras vaaben, N. er saa smidig, saa bevægelig, saa
mangfoldig, at mandfolk faar ikke tag paa ham. Den mandlige
hjernemekanik slaar her ikke til. Der maa kvinder til for at skønne ham.
Alvilde Prydz har i Mennesker[1] givet et oplysende fingerpeg:

De moderne mænd „har taget sin sindssyge profet altfor kynisk
uforstaaende til indtægt“. — „De har ikke forstaat, at fordi fortidens
brutale arv er gaat ham i blodet sammen med fremtidens fintmerkende
sans, har han kunnet sige det mest vanvittig plumpe mellem de
dybeste, mest vidtrækkende ord, der er skrevet“.

„De har ikke forstaat, at en aand som han, der rummede saa
dybe modsigelser, altid har maattet være sindssyg, — sønderslidt i sin
dobbelt-existens, fordi han paa en gang er den brutale mand i slægt
med rovdyret, og det fint organiserede aands-menneske med
adelsmærket paa sin pande“. — „Men fortiden har været ham for stærk“;
han siger selv:

Ikke blot aartusinders fornuft, ogsaa deres vanvid bryder ud
i os! Det er farligt at være arving!
— — —

Nietzsche forstaar at bruge pisken, det er vist; men han
indskrænker sig ikke til at bruge den mod kvinder. I Zarathustra faar de
lærde, digterne og kunstnerne skarpe overhalinger. I et eneste afsnit[2]
taler han om kvinder og til kvinder. I dette afsnit er det at den
sætning forekommer som — „har slaaet saa an hos os“; (!!!) „Gaar du
til kvinden, glem ikke pisken!“

Den gamle kvinde som udtaler dette vil selvfølgelig snerte
kvinderne for deres trællesind. Meningen blir altsaa netop at bringe
kvinderne til at reise sig mod deres forhaanere. Disse „herrer“ skønner
ikke dette, — de „sluger fænomenet raat“, — og kaster sig frydefulde
over „Zarathustras anskuelse“.

Der er noget saa fortumlet ved dette, at Garborg udriver et stykke
af erke-aristokratens bog, og fremlægger det, saa over-excentrisk og
überschwängtich som det er, til retledning for en stor jevn læsekreds
i det demokratiske Norge.


[1] Se «Nylænde» Nr. 1—2, 1893.
[2] «Von jungen und alten weiblein.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free