Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Kulturmaaling. I. af Aasta Hansteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I denne prøvelap er der tre ytringer hvorved den „fordomsfrie
aand“ som daterer før Kr., viser sig som henhørende til det nittende
aarhundredes slutning.
Den første lyder saa: „Kvinderne er hidtil af mændene blevne
behandlede som fugle, der fra en eller anden højde har forvildet sig ned
til dem som noget finere, ømfindtligere, vildere, underligere, sødere,
mer sjælfuldt — men som noget, man maa spærre inde saa det ikke
flyver bort“.
Dette minder i god, menneskelig betydning om nutiden. Det er
ikke fra 200 f. Kr.
Her er den anden: „Det røber korruption i instinkterne —
bortseet fra, at det røber slet smag — naar en kvinde beraaber sig paa
madame de Stäel eller madame Roland eller „monsieur“ George Sand,
som om derved noget var bevist til fordel for „das Weib an sich“.
Blandt mænd er de nævnte de tre komiske weiber an sich — intet
mer! — og netop de bedste ufrivillige motargumenter mod
emancipation og kvindeiig selvherlighed“.
Her har vi en ualmindelig flot „herre“ fra nutiden for os.
Jeg kender en saadan figur; jeg vil skildre ham. Det er et af
de aller simpleste exemplarer af en Kristiania „is-kælder-mand“. Han
er liden og stutt; skaldet, med et blast ansigt; han træder tæt indpaa,
og stirrer en frækt ind i ansigtet, — med hatten af i strak arm,
forstaar sig, — han hører jo til de „dannede“, til „intelligensen“.
Jeg har engang hørt ham sige med et selvtilfreds grin: „Jeg har
ikke læst no’e af digterne vore; — jo, jeg tror jeg begyndte engang
paa e bok af Kielland“.
Dette er en academicus; juridisk kandidat, kongelig fuldmægtig.
Vi maa tro at Nietzsche, — sans comparaison — heller ikke
har læst noget af de tre udødelige kvindelige størrelser som han
nævner; thi da han forstaar den kunst at læse, saa maatte han jo, gennem
den kvindelige stil, have opfattet noget af det „finere, ømfindtligere,
vildere, underligere, sødere, mer sjælfulde“, som han har opfattet ude
i livet; og det maatte jo glæde ham, at han her kunde være tryg for,
at det ikke fløj bort.
Jeg maa gøre opmærksom paa, at jeg har sagt sans
comparaison: (uden sammenligning).
I den ovenfor fremstillede repræsentant for den saakaldte
„Kristiania is-kælder“ har vi det aller simpleste, mest aandsforladte
exemplar af en norsk „intelligensens“ mand, med tre universitets-examener
i livet, — fra en tredive aar tilbage.
I N.s ytring no. 2 har vi den flotte berliner tilstudset à la Saphir.
Nu kommer vi til den tredie ytring:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
