Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Kvindelige gartnere (Marie From)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede de første dage mærkede vi, at en almindelig kjole var
uheldig som gartnerdragt, baade for planternes og vor egen skyld. Vi
forskaffede os derfor en dragt, som var mere hensigtsmæssig.
Skjørtet paa disse dragter er meget kortere end ellers, og trøien er
temmelig vid, foer og tøi lige vidt naturligvis, og saa havde vi belte
om livet. Aa, De kan tro den dragten vah god at ha paa, det var
rent ilde, naar jeg var nødt til at bytte paa en anden kjole. Desuden
havde vi ivaar store solhatter og i høst nogie kjække smaa luer.
Jeg følte med mig seiv, og det var ganske vist tilfælde med de
andre elever ogsaa, at kvinder meget godt passer til at være gartnere.
Det er ingenlunde et saa tungt arbeide, som det kan se ud til, og jeg
er sikker paa, at mangen kvinde maa ta tyngre tag. Og naar man
først blir lidt vant, saa gaar det let. Og saa det deilige friluftsliv og
al den kropslige bevægelse! xVIan blir sund og stærk, faar en god
appetit og et prægtigt humør, som er mere værd end guld.
I denne tid, da kvinder mere og mere blir nødt til at vælge sig et
selvstændigt livserhverv, og det ikke længer blir anseef for „fint“ ikke
at arbeide, saa vil jeg raade kvinderne til at slaa ind paa havebrug.
Da folk i almindelighed nu begynder at indse det sunde og næ
rende ved grøntsagers brug i husholdningen, behøver man ikke at være
ræd for, at man ikke skal faa afhændet sine produkter. Vil man
anlægge større havebrug, kan man gjøre gode forretninger, men seiv
en mindre jordlap vil gi godt udbytte. naar den blir ordentlig stelt.
For sundhedens, ja for slægtens skyld, bør man ogsaa slaa ind
paa ting, som ikke er helsenedbrydende. Se f. eks. paa alle de, som
driver med søm, eller andet arbeide. De blir saa blege,
nervøse og blodfattige, at de istedentor at gifte sig, som de fleste af
dem blir nødt til, for at faa føden paa sine gamle dage, passede bedre
til at reise tilfjelds eller gaa og lægge sig.
Cxartneriet er ingen aandssløvende beskjæftigelse. Under det
legemlige arbeide kan tankerne strømme ind saa klare og friske, som
luften en bevæger sig i.
Heller ikke er det „simpelU eller „tarveligt“ at være gartner. Den
ting at formere, forskjønne og forædle, vil jeg hellere kalde for en stor,
skjøn opgave.
Af alle de beskjæftigelser, kvinder er slaaet ind paa, vil faa
kunne stilles ved siden af gartneriet, naar man tar hensyn til fremme
af en sund sjcel i et sundt legeme.
Nylænde, iste oktbr, 189J.
Marie From.
m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
