Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Kristendomen (af Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lad os pu iagttage hvorledes en saadan ny kæmpende overbevis
ning, — en kæmpende kirke, en ecclesia militans, — alligevel tager
vækst trods al samtidens modstand og haan.
Den næste slægt vil vokse op med det indtryk, at den meget om
talte stræben er noget som fortjener agtelse; og den vil paa samme tid
mærke, at de gamle samfunds-fonnationer minker, krymper ind i om
fang og betydning.
Den nye stræben vil vise sig som en levedygtig spire; den vokser
med tiltagende livskraft, indtil den har udviklet sig til et mægtigt træ
der kaster en bred skygge omkring sig.
Under træet vil alle føle sig forfriskede; i dets skygge vil alle
gerne dvæle.
Naar dette sejrens trin er naaet, naar det nye tempel indtager en
herskende stilling, da begynder den nye tro at blive tiltrækkende for
de mindre ophøjede, mer beregnende aandselementer; disse vil, uagtet
deres mer verdslige karakter, endnu formaa at tilføje enkelte tilbygnin
ger, — vistnok ikke i hovedbygningens store rene stil, men dog med
nogen forstaaelse, noget brugbart,
Tilsist vil den ædle bygning blive tiltrækkende for de laveste til
skyndelser, for den mest selviske drift; de overfladiske aander vil se
hen til den som et middel til paa en let maade at naa en anset og
fordelagtig stilling i samfundet.
Disse tilskyndelser af den laveste art er de opløsnings-planter, den
sop, som nu rykker ind i denne bygning, denne organisme. De mikro
skopiske bakterier, som naturvidenskaben kender, svarer til den aande
lige dovenskab og uvirksomhed som, i bevidsthedens verden, fører den
lige vej til fortald og opløsning.
Lad os nu kaste et blik paa den kristne kirkes historie, for at se
om den stemmer overens med denne almindeliggørelse.
Det midtpunkt, den kerne, hvorom den kristne kirke er bygget
er det elskelige billed af tro, haab og barmhjertighed, som vi kender
fra det Nye Testament, som Jesus fra Nazaret.
Vi ved at han ikke blev modtaget som Messias af hebræerne som
nation. Det jødiske folk ventede paa en mand af Samsons-typen, en
af makkabæernes art, eller en Bar Kochba, en kæmper, en erobrer.
Josefs og Marias søn blev modtaget som den ventede Messias,
ikke af hele folkeslag, men af menneskelige sjæle og af menneskelige
hjerter. Disse længtes efter en fredens mand, de trængte til retfær
dighed uden grusomhed, de greb med glæde budskabet om faderlighed
og om broderlighed.
Den store reformator fra Nazaret har et navn som er kendt af
to hundrede og femti millioner af mennesketslægten, som „et navn der
Udholdenhed og begeistring har endelig sejret!
Nylænde, 15de novbr. 1893. 299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
