- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
300

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Kristendomen (af Aasta Hansteen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300
er over alle navne“, fordi hans styrke ikke var den dyriske kraft, ikke
musklernes’eller sværdets kraft; fordi hans magt var en menneskelig
gørende magt, og fordi han bragte det, som var de bedrøvede hjerters
og de trætte sjæles trang gennem hele menneskeheden.
Om ham samlede folket sig i flokkevis; han var en trøster for
denne forladte mængde, der var som „en hjord uden hyrde“, da det
mosaiske præsteskab var blevet et hjerteløst og hoffærdigt aristokrati
som ikke kymrede sig om folket. De fattige, de syge, de forladte
trengte sig om Jesus, som havde følelse for deres nød, og som havde
magt til at helbrede deres sygdomme. De følte sig tildragne af denne
underfulde mand, fordi hans tale og hans færd var saa ophøjet og til
lige saa blid.
De som lyttede til ham følte deres sjæle blive klare „som den
reneste diamant"; — saaledes som Heinrich Heine beskriver virkningen
af Beethovens symfonier.
Soldaterne, som var udsendte for at fængsle Jesus, glemte deres
ærinde; — de hørte efter, — og de trængte sig ind i tilhørerskaren
omkring ham. De vendte tilbage med uforrettet sag og med den for
klaring: „Saaledes som han taler har endnu intet menneske talt“.
Det elskelige og ophøjede ved Jesu personlighed gjorde et saa
dybt indtryk paa hans disciple, hans tilhængere, hans omgivelser, at
traditionerne om ham kom til at svulme af deres begeistring.
Livet har sine love, ikke mindre paa aandens omraade end paa
materiens. Den virksomme kraft som vi kalder liv, tilkendegiver sig
seiv i enhver skabning, fra den laveste til den højeste, som et udviklende,
udfoldende og tillige ordnende princip. Det formaar at organisere, og
dets frembringelse er organismen.
Dette svage lys blir stærkere og klarere for hvert trin som fører
opad gennem dyrerækkerne.
Hos det menneskelige væsen er livet uadskilleligt fra en bevidst
hed af højere art, denne udgør det aandelige individ, sjælen.
Det var livet som skabte organismen. Den organiserende krafts
højeste frembringelse er denne bevidsthed af højeste art, sjælen. Denne
er brændpunktet for alle organismens kræfter og egenskaber. Naar
livet er svundet fra individet, — som vi maa erkende at være af dob
belt natur, sjæl og legeme, — da synes dette at være tvedelt. Denne
to-sidighed, der hos det jordiske menneskelige væsen var udelelig eller
Dette var en ny aabenbaring for menneskeheden.
Med den dyriske organisme begynder en bevidsthedens dæmring.
Nylænde, 15de novbr. Ig93*

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free