- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
305

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Til en mor (af X.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Er det denne vej de norske mødre nutildags skal lære sine søn
ner at betræde? Er det paa den maade, man skal arbeide for freds
sågen? Skal nordmænd herefter læres til at anse det hæderligere at
vende sin fiende ryggen og Juske tinda til Amerika end at vove
sit liv til forsvar for sit land og sine kære? Det sidste har dog altid
været „normands sæd“, og det første har baaret navn af „nidingsdaad !“
Men man kan trygt gaa ud fra, at „en mor“ ikke har fulgt kon
sekventsen af den selvopgivelsens tanke hun har gjort sig til talsmand
for; thi hun elsker sit fædreland, det føler man; hun modererer ogsaa
sig seiv, naar hun anfører: „Sit fædreland skylder man alt, hvad man
kan udrette“, og hendes hjerte er varmt for de unge, som hun trygter
skal faa sit hjerteliv ødelagt ved krigslyst.
„Fredssagen, ikke krigssägen, er det, som skal staa paa de gode
kvinders program i det nittende aarhundredes sidste dage“, siger hun.
„Gid I vilde lære de unge at hade den aand, der siger; Magt er ret!
Gid I vilde lære dem at elske den aand, der siger: Den, som vil være
stor iblandt Eder. skal være som den, der tjener.“
Ja, kan ikke arbejdet for fredssagen godt forliges med arbeide for
selvforsvar? Man kræver jo blot at faa være i fred, og vil kun have
midler til at forsvare denne fuldt, netop fordi man aldrig vil erkende,
at „magt er reP\ men anser det som sin ret og sin pligt at værge
sig mod dem, der vil bruge sin magt til uret mod et svagere folk.
At det for en sund kristelig opfatning skulde stille sig som synd
at deltage i sit fædrelands forsvar, kan ikke antages. Man ser jo
ogsaa at Christopher Bruun nylig har udtalt, at han anser det som en
pligt at forsvare sit land. Naar derfor „en mor“ gør gældende, at det
for et folk ligesaa lidt er „sin ära svika“, at undlade at løfte sværd
mod sin angriber, som det for en mand er det, at afslaa en duel, —
da halter lignelsen ikke saa lidet. Vistnok udkræves der for en hæder
lig, ærekær mand et ædlere mod til at negte en duel, end til at ud
kæmpe den; men han staar her iet enkelt, personligt forhold til et
andet menneske, og det er altid en personlig tvist eller fornærmelse
der er aarsag til duellen. Naar derimod et folk griber til vaaben mod
overfald, da kæmper den enkelte ikke sin egen kamp og ser ingen per
sonlig uven i sin fiende, men han kæmper i fællesskab med sine lands
mænd for at værne om alles fælles, dyreste eie. Han kan derfor ogsaa
straks striden er endt, vise sin fiende omsorg, mildhed og venskab.
Naar der n}dig — ifølge „Nylænde“ — paa en kvinde-fredskongres
kort og godt er udtalt: „Krig er brodermord11 , maa man i sandhedens
navn rette en alvorlig protest mod en saaadan misbrug af ord. Det
er af den vslags moderne, sødladne humanitetsudtryk, der ved sin fræk
hed give sig skin af at indeholde sandhed !
Nylænde, 15de novbr. 1893. 305

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free