- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
31

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Träumerei (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Du er noget for ung, synes jeg, til alt at opgi dette liv og bare
glæde dig til det næste. u
Hun vendte sig skuffet bort og satte sig ved vinduet igjen. Aldrig
vilde han forstaa hende!
„Da du ikke fandt det, du havde drømt om i dit forhold til mig?
saa syntes du ikke, livet var mere værdt, du?“
,.Nei, vi er slige, vi kvinder. For manden er kjærligheden bare en
episode, for kvinden er den hele livet; ved du, den berømte franske
forfatterinde siger.
„Hemmeligheden ligger i, at I kvinder ikke arbeider paa samme
maade, som vi. I er ikke nok optaget af eders arbeide".
„Kan nok være; men skulde ikke grunden dertil ligge i, at det
arbeide, som vi gifte kvinder ialfald har, ikke er sligt, at det kan op
tage ens tanker ganske? Vi kan saa godt tænke paa alle mulige andre
ting, mens vi bysser vore smaa, syr og strikker, stopper og lapper —
„konerne safter og sylter og nynner i venstrehaap", som han skriver
den morsomme fyren i „Dagbladet“, du ved“.
Og hun slog op en liden munter latter. Seiv ide alvorligste øie
blikke laa en liden lattertrille og vented paa en anledning.
„Der kan du se“, fortsatte hun næsten muntert, „mens vi „safter
og sylter" nynner vi alleslags haab, og det vi nynner om, er det, som
optager vore tanker, for arbeidet beskjæftiger i regelen bare vore hæn
der. Kommer saa mand eller barn ind til os under arbeidet, saa er
vi ikke hundrede mile væk, som de høitidelige mænd, naar vi for
styrrer dem i deres arbeide. De værdige herrer ser op med sit viden
skabsansigt, stryger haanden over sin videnskabelige pande og ser paa
os med videnskabsmandens klare, lidenskabsløse blik. Men naar vi
saa tænker paa, hvordan disse samme videnskabsmænd var, da de var
forlovede, da de var saa forelskede, at de ikke kunde ta i en bog for
aldrig det, da de forsikred, at de intet høiere ønsked, end hele livet
at sidde og stirre ind i den elskedes øine og hviske hendes navn,
da — ja da faar vi lyst til at gjøre som troldene, der holdt sig paa
maven og lo, — lo, saa det skralded i fjeldene!"
Men ingen gift mand liker at mindes om den tid, han var for
elsket. Han veg undaf;
„Du, med dine trold! Altid finder du noget rart fra eventyrene
at more dig med".
„Ja, eventyrene er en uudtømmelig kilde til moro og — visdom.
Hør mere fra dem: Naar det forelskede trold havde bortført sit hjertes
prinsesse og blet værdig ægtemand, saa tilbragte det sine dage — Gud
ved hvor — mens prinsessen gik alene i det store slot og drømte og
spandt paa guldrok. En dag eller to syntes hun vel, det var moro
Men han stod kold og saa misfornøiet paa hende.
Nylændé, iste februar 1894. 31

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free