- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
36

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Träumerei (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36
„Ja, musik har intet med arbeidsglæden at gjøre, du. Intet med
’virkeligheden, rettere sagt. Den fører os med magt ind i andre
regioner, der, hvor man drømmer, og — drømme frygter jeg som
pesten!“
,,Men den lille stunden kunde det da ikke være saa farligt at
drømme i?“
„Nei, var det bare den stunden, musiken varte, saa; men tonerne
forfølger mig altid saa længe, væver sig ind i alle mine tanker, tor
styrrer min ro. Ny musik vækker nye tanker og længsler, gammel
musik vækker de gamle drømme tillive igjen, og — de er de farligste.
Vi kvinder blir aldrig rigtig kvit vore gamle forestillinger om lykke.
Se nu ~Träumerei“ — den har jeg aldrig lyst til at spille mere.“
„Aa jo, lad os prøve nu i skumringen, saa tænder vi bare dine
smaa maaneskinslamper.“
Han hented ivrig violinen til hende og aabned det gamle, taffel
formige piano, disse pianoer med den eiendommelige duft, som minder
om den, der slaar os imøde fra de gamle storstuer paa landet, hvor
om vinteren æbler opbevares, og som kun aabnes, naar der er fest i
luften.
Halvt betagen indaanded hun den kjendte duft — det var saa længe
siden sidst! Denne lange arbeidsdag laa jo imellem.
Næsten mekanisk stemte hun strengene efter det klare a, han an
slog. Hun vilde ikke tilstaa det for sig seiv, men sandelig banked
ikke hendes hjerte, som dengang hun skulde frem for publikum og
assistere som „amatrice!££
Men nu var alt begyndelsen gjort, og der kom de, disse toner fra
en anden verden!
Og atter lød den lille melodi, saa fin og stemningsfuld, jagende
det ene minde efter det andet frem fra en halvglemt taageverden. Men
slig som de spilte sammen idag! Det var, som om det gamle piano,
med mange slægters drømmeliv i sig, ogsaa trængte ind i hans viden
skabssjæl, saa hans spil nu smelted harmonisk sammen med hendes
ungdommelig friske violin, der gjemte hendes følelsesliv fra de unge
lyse dage.
„Glem ikke din musik. Jeg ved, du hører egentlig hjemme der.
Kanske jeg har gjort galt, som har været skyld i, at du har lukket dig
ude fra den og i, at du er kommet ind i min hverdagslige arbeidsverdenH
„Nei,“ svarte hun raskt, „jeg angrer ikke paa byttet. Det er bare
kunstnere, som har lov til helt at leve i en slig verden.
Skynd dig bare at slukke mine maaneskinslamper, og tænd din
store, lyse arbeidslampe,“ tilføiede hun leende,
„Ræd?“
Han saa bevæget op paa hende.
Nylænde, iste februar 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free